Jeg klappede i mine hænder, da det for nylig kom frem, at socialminister Manu Sareen (R) og daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ville begunstige socialøkonomiske virksomheder med 40 millioner kr. Det initiativ fortjener stor ros, idet socialøkonomiske virksomheder ansætter marginaliserede borgere, der har svært ved at få fat på arbejdsmarkedet.

Men det bliver endnu bedre: Med en årlig investering i erhvervsfremme- og støtte på ca. 25 milliarder kr., kan og skal vi gøre endnu mere.

Desværre udtrykker det faktum, at det progressive forslag kom fra Socialministeriet samt Beskæftigelsesministeriet og ikke fra Erhvervs- og Vækstministeriet, at vi erhvervspolitisk famler i blinde: Tilmed er det en ensidig famlen, der kun leder efter ét kriterium: Vækstmulighederne.

Det betyder, at virksomheder og iværksættere, der muligvis ikke ansætter marginaliserede borgere, men derimod sætter alle sejl til for at skabe et renere, gladere og mere bæredygtig Danmark – muligvis uden at have udsigt til samme resultater på bundlinjen som en konventionel virksomhed – bliver dømt ude og underprioriteret.

Læs også: Kulturpiloten fylder 60

Og det er ikke godt nok. Vores nuværende ensidige strukturelle og institutionaliserede ligegyldighed i forhold til, om vi i vækstens tegn prioriterer kemikalier, olie og kul fremfor et bæredygtigt Danmark, kan ikke fortsætte. Det er på tide med visioner, mod og retning.

Heldigvis er der masser at gøre. Man kunne begynde med et simpelt tiltag, som ville gøre en verden til forskel.

Det går ud på, at vi i tillæg til definitionen »socialøkonomiske virksomheder«, skal kunne definere virksomheder som værende »nyttegørende«. Den definition arbejder de allerede med i USA, hvor definitionen bliver fulgt af en række forbedrede vilkår, der i flere stater er vedtaget ved lov, og som gør det nemmere for nyttegørende virksomheder at operere.

Organisationen B-corp har i det arbejde spillet en stor rolle, idet den certificerer virksomheder som nyttegørende. At blive anerkendt som nyttegørende kræver, at virksomhederne kontraktligt forpligter sig til at arbejde for en socialt og miljømæssigt bæredygtig verden. For indeværende har B-corp certificeret 990 virksomheder i 22 lande. Den europæiske del, B-Lab, er nu ved at starte i Danmark. Jeg kommer til at følge dem tæt, men vi bliver også som samfund nødt til at følge udviklingen tæt. Og vi bliver nødt til at støtte politisk.

Læs også: Gamle magtalliancer mellem erhverv og politikere brydes ned

Opnår en dansk virksomhed definitionen, kunne det følges op af flere fordele såsom momsfritagelse de første år, mulighed for at anvende frivillig arbejdskraft og oprettelse af værksteder til virksomheder, der vil etablere sig inden for produktion af grønne løsninger.

Det er skridt som disse, der vil bringe os tættere på den progressive og visionære erhvervspolitik, som vi i Alternativet anerkender som helt nødvendig for at skabe et bedre Danmark for verden.