Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»Hvad med, at vi nu køber lidt mindre lort og får lidt mere tid til lagkage? Tager os den frihed at tænke os om?«

Danskernes ugentlige arbejdstid er lavere end nogensinde. Siden 1900 er den ugentlige arbejdstid faldet fra godt 60 timer til 37 timer i dag. Har vi nået grænsen for, hvad vi økonomisk og samfundsmæssigt kan klare – holder vi med andre ord for meget fri i Danmark? Berlingske har spurgt fem debattører.

Læs mere
Fold sammen

Overskriftens spørgsmål er jo et af dem, der kræver en del overvejelse. Og tid. Men at tænke over det ville være en krænkelse af de liberalistiske dogmer, man især her i avisen hylder, helt uden kritiske spørgsmål.

Den bedste besvarelse ville være den hurtigste, 2.500 tilfældige bogstaver: Bare at skrive løs uden refleksion er jo langt det mest produktive.

Det ville også være det klareste argument for, at vi på ingen måder bliver en bedre nation af at løbe hurtigere, arbejde flere timer og holde færre fridage.

Tænk på den bedste bog, du har læst. Skoletidens mest øjenåbnende litteraturoplevelse. Stoppede du op midt i et kapitel og tænkte over forfatterens tidsforbrug? Smed du bogen fra dig, da du indså, at han eller hun havde brugt år på at gruble, skrive om, kassere og starte forfra? Sendte du bogen til forbrændingen i forargelse over det irrationelle timespild?

Og hvad hvis boghandlerne begyndte at prissætte efter tidsforbrug? Det ville da være meget fair, eftersom forfattertimerne er klart den største udgift i processen. Jeg kan allerede her høre, hvordan du refleksmæssigt mumler noget om »udbud og efterspørgsel«, for sådan er liberalismen.

Der er en tre-fire slogans, man kan udgyde som svar på alle problemstillinger, hvilket er tæt på at være den ultimative rationalisering af tankeprocessen. Nærmest en form for mental udlicitering. Hvis du kan se bort fra dogmerne et sekund, så tænk på hvor mange forfattere, der er døde miskendte og forarmede, selv om deres bøger i dag vurderes som monumentale mesterværker. Virkede markedskræfterne så dengang? Og ville du have haft samme læseoplevelser, hvis din foretrukne forfatter havde droppet sit fortænkte fis og sprøjtet nogle stærkt forglemmelige lægeromaner ud?

Selvfølgelig er der job, hvor man kan skrue på arbejdstiderne: Flere timer til en lavere løn giver højere produktivitet. Hvis samlebåndet kører lidt hurtigere, og de, der står ved det, samler lidt hurtigere, så har vi måske en chance mod de dér kinesere. Men hvorfor egentlig? Den ting, vi samler, blev jo ikke opfundet eller forbedret ved, at man pressede en ingeniør til at tænke lidt hurtigere.

Den gode idé kan ikke stresses frem på tid. Den forlanger frihed. Den opstår under uforklarlige omstændigheder, og hvem siger, at det ikke er samlebåndsarbejderen, der går hjem og får den? Hvis vi nu deler det arbejde, der er til rådighed? Køber lidt mindre lort, får lidt mere tid til lagkage? Tager os den frihed at tænke os om?

Klik på linkene i teksten for at læse de øvrige fire debattørers holdning.