Hvad koster en panda?

Den million dollars om året, vi betaler for de to pandaer, kan meget vel være den mindste del af prisen. Allerede før lånepandaerne overhovedet landede i Kastrup, har Danmark vist sig særdeles medgørlig for regimet i Beijing.

Pandaen Xing Er og dens nye anlæg vises frem for pressen i Zoologisk Have i København, 10. april 2019, da dronning Margrethe og Zoos nye protektor, kronprinsesse Mary, åbnede Pandaanlægget. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kommunist-Kina er på fremmarch. De har lovet over 40 milliarder dollars i støtte til investeringer i Asien, Mellemøsten, Afrika, Sydamerika og endda Europa som en del af det gigantiske One Belt, One Road-initiativ. Italien har som det første G7-land indgået en aftale med kineserne om deltagelse heri.