Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvad kommer efter bin Ladens død?

Jens Løgstrup: Osama bin Laden. Det politiske forår i Mellemøsten er vores største chance for at mindske terrortruslen. Demokratisk medansvar kan blive en katalysator for moderat islamisme.

I de kommende år er der en betydelig risiko for terrorhandlinger mod Danmark. Vi er efter kontroversen om Muhammed-tegningerne blevet et symbol på fjendskab mod islam. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amerikanske specialstyrkers drab på Osama bin Laden har svækket al–Qaeda. Terror­lederens overmenneskelige aura forsvandt med hans død. Drabet markerer dog langtfra den islamistiske terrors død. Den får nemlig næring af historiske og aktuelle modsætninger mellem Vesten og den muslimske verden.

Den militante islamisme ser den muslimske verdens økonomiske og teknologiske tilbageståenhed som et resultat af vestlig imperialisme. Osama bin Laden henviste således i sin begrundelse for terrorangrebene den 11. september 2001 til Vestens »mere end 80 års ydmygelse og fornedrelse« af den islamiske verden. Han tænkte her formodentlig på Det Osmanniske Imperiums opløsning efter Første Verdenskrig og Kemal Atatürks, Tyrkiets stifter, beslutning om at nedlægge det islamiske kalifat.

Al-Qaeda og andre militante islamistiske netværks had er ikke kun rettet mod Vesten. Det er også rettet mod andre muslimer. De militante islamister gør nemlig i udstrakt grad brug af at stemple andre muslimer som takfir, dvs. vantro, og dermed i egne øjne legitime mål for terrorhandlinger. Ledende politikere og intellektuelle i muslimske lande er således blevet erklæret for vantro. I eksempelvis Irak og Algeriet er denne praksis drevet til ekstremer ved at erklære hele befolkningsgrupper som f.eks. shiitterne for vantro. Den udstrakte anvendelse af takfir-begrebet har fået mange muslimer til at tage afstand fra de militante islamister. De væmmes ligeledes over de civile ofre for terroren. Endelig finder mange muslimer, at de militante islamisters selvdeklarerede jihad mod Vesten er udtryk for blasfemi, idet de ikke har religiøs autoritet til at erklære en sådan jihad.

Organiseringen af den militante islamisme finder sted på et kontinuum. I den ene ende af skalaen er egentlige terrororganisationer som f.eks. al-Qaeda. I den anden ende er der individer, som af egen drift bliver radikaliseret, og selvstændigt forsøger at gennemføre terrorhandlinger. De militante islamisters bestræbelser på at rekruttere nye tilhængere er drevet under jorden af sikkerhedsmyndighederne. Det er også en faktor, at muslimer arbejder for at forhindre, at moskeer bliver brugt til rekruttering af terrorister. Derfor spiller moskeer ikke samme rolle for rekruttering af terrorister som tidligere.

På trods af dette er der ikke tegn på, at radikaliseringen af unge muslimer aftager. De bliver i stigende grad radikaliseret via internettet. Her stifter de bekendtskab med hjemmesider for radikal islamisme, og på chatfora møder de andre med interesse for yderliggående islamisme. Desuden holder militante islamister øje med potentielle rekrutter i fængsler og på de højere læreanstalter. Det er steder, hvor unge er sårbare og let påvirkelige. Endvidere fungerer radikale islamistiske organisationer som Hizb ut-Tahrir og Al-Muhaji­roun – der begge er aktive i Danmark – som trædesten. Her bliver unge muslimer yderligere radikaliseret og militante islamister bruger organisationerne til at rekruttere potentielle terrorister. Endelig er radikale imamer vigtige. De optræder som propagandister og religiøse autoriteter over for unge muslimer, og gennem kontakt med dem opstår netværk. Disse netværk er afgørende for at holde sammen på de militante islamistiske bevægelser.

En væsentlig årsag til fremvæksten af militant islamisme i Vesteuropa er den splittelse, som mange unge indvandrere oplever mellem vestlig kultur og deres forældres kultur. De føler, at det omgivende vestlige samfund ikke yder dem nok respekt, og ikke giver dem de chancer, som de fortjener. Flere radikale islamister har givet udtryk for, at når det vestlige samfund ikke respekterer dem, så kan de heller ikke respektere det. Samtidig vender de sig imod de traditioner, som præger deres forældres forhold til islam. I stedet søger de imod den islamistiske ideologi, som i deres øjne tilbyder en renere og mere rationel form for islam.

I de kommende år er der en betydelig risiko for terrorhandlinger mod Danmark. Vi er efter kontroversen om Muhammed-tegningerne blevet et symbol på fjendskab mod islam. Al-Qaeda har flere gange truet med terrorangreb mod danske mål, ligesom organisationen har taget ansvaret for bilbomben mod den danske ambassade i Islamabad den 2. juni 2008. Gennem terrorangreb på Danmark kan al-Qaeda styrke sit image i den islamiske verden.

Det politiske forår i Mellemøsten er vores største chance for at mindske terrortruslen. Demokratisk medansvar kan blive en katalysator for moderat islamisme. Foråret er dog en skrøbelig størrelse, som let kan blive blæst omkuld af en sandstorm. Islamistiske kræfter kan bruge det spirende demokrati til at komme til magten. Herefter kan mere en anti-vestlig udenrigspolitik radikalisere unge indvandrere i Vesten. De islamiske terrorbevægelser har mistet en del af deres magi med drabet på Osama bin Laden, men der er stadigvæk et oprørsk hav, som de kan fiske i.