Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Husmorporno og halvdårlige krimier

Det kommer stadig bag på mig, hvor utrolig meget litterært snobberi, der er i den danske bogbranche. På den ene side udgiver vi masser af stærkt kommercielle bøger om reality-starletter og selvudnævnte sundhedsguruer. På den anden side giver vi ikke plads til de talenter, der rent faktisk skriver godt.

Eva Götzsche Fold sammen
Læs mere

Jeg elsker god litteratur. Og jeg elsker gode historier fortalt af mennesker, der har noget på hjerte. Derfor pinte det mig sidste år at gå rundt på BogForum og se Linse Kesslers lidt trætte ansigt plastret ud over det hele som messens store trækplaster. Selvfølgelig synes mange mennesker, at Linse Kessler er interessant, fordi hun tør provokere – og så er hun på TV – og derfor er hun salgbar. Også på bogmessen. Desværre er bogbranchen sådan indrettet, at den slags bøger levner mindre plads på de store forlags udgivelsesprogrammer til mindre kendte, dygtige skribenter, der måske nok stadig har noget at lære, men som i det mindste har noget på hjerte.

Vi bør tænke i nye måder at udgive bøger på – både for at give danskerne bedre læsestof og for at udvikle vores forfattere.

Det er fuldt forståeligt, at de store, gamle forlag skal tjene penge – det er en forretning som alle andre forretninger. Men desværre er det en lille, udvalgt skare, der giver tomlen op eller ned til de indsendte manuskripter, og for dem handler det tilsyneladende i højere grad om kommercielle interesser end litterær kvalitet. Redaktørerne spørger ikke sig selv, »Er det godt?«, men i højere grad, »Kan det sælges?« Derfor har vi de seneste år set alt for meget husmorporno og for mange halvdårlige krimier på det danske bogmarked. Ærlig talt, hvis vi skal få folk til at læse flere bøger, hvad enten det er digitalt eller på print, burde vi så ikke byde de hundredtusindvis af danskere, der trods alt stadig læser bøger, noget bedre?

Det populistiske nåleøje får mange forfattere til i højere grad at ty til selv at udgive deres bøger. En god idé, tænker du måske, men det er desværre bare sjældent tilfældet. Det er ikke bare sådan lige at skrive og udgive en bog. Det kræver en flok dygtige mennesker omkring forfatteren: en dygtig redaktør, en korrekturlæser og en grafisk designer eller to, der kan sætte bogen smukt op og designe et attraktivt omslag. Det kræver viden om tryk, så man kan få det rette udtryk og den bedste pris på tryk af sin bog eller som minimum en ret stor teknisk kunnen for at lave en læsbar e-bog. Endelig kræver det viden om salg, distribution og markedsføring og en ret stor evne inden for projektstyring.

Derfor er de fleste selvudgivne bøger noget værre juks. De er dårligt redigeret, knap nok korrekturlæst, dårligt designet og derfor – hvis man overhovedet kan finde frem til dem – er de ofte tåkrummende pinefulde at komme igennem for den kræsne læser. Der sluttede den forfatterkarriere.

Skandinaviske forfattere er i disse år hotte eksportvarer. »Nordic Noir« kalder udlandet vores stil, og de sluger den råt uden for Danmarks grænser. Vi bør derfor gøre mere for at udvikle vores talenter herhjemme og dyrke vores fantastiske eksportvare. Der er kun otte pladser på forfatterskolen hvert år. Så hvor går man hen, når man er seriøs med sit forfatterskab? Hvor kan man få hjælp til at lukke hullet mellem et 60-70 procent færdigt manuskript til at stå med en udgivelsesklar og salgbar bog i hånden?

Michael Ford er en af de håbefulde forfattere, der har noget på hjerte. Hans roman, »Den 13. kriger«, der via dramatiske omveje handler om forholdet mellem muslimer og kristne de seneste 50 år, har fået fremragende lektørudtalelser fra bibliotekerne. De sammenligner bl.a. Michael Ford med en stor, international forfatter som Kurt Vonnegut. Forfatteren havde forgæves søgt adskillige store forlag om udgivelse. Så lagde han den på EgoLibris.com, og i dag, lørdag, sidder han på Scene 2 på BogForum og bliver interviewet af Naser Khader.

Der bliver fortsat udgivet masser af god litteratur i Danmark. Men jeg mener, at der er plads til mere, og erfaringer fra udlandet viser, at der er mange måder at få testet bøgerne af på læserne, inden man investerer i en trykt udgivelse. Digital First er f.eks. brugt af amerikanske Harper Collins, et af verdens største forlag. Her udkommer bøgerne som e-bøger først, og de mest succesfulde udkommer som trykte bøger senere. Set i det lys virker det en anelse oldnordisk, at danske anmeldere stort set aldrig anmelder e-bøger. Resultatet er en frygtelig masse spildte bøger, der sendes rundt til ingen verdens nytte, for det er uhyggelig svært for et lille forlag at få anmeldt selv rigtigt gode bøger.

Vi er nødt til at følge med tiden og udnytte de teknologiske muligheder og nye forretningsmodeller, der kan give et mere fleksibelt åbent bogmarked, hvor flere får chancen for at prøve talentet af. Det kommer der ind i mellem globale bestsellere ud af – »Fifty Shades of Grey« er et eksempel, hvor bogen efterhånden har solgt over en million eksemplarer. Dens litterære værdi er måske ikke stor, men det er en god historie, der har fået rigtig mange mennesker til at læse, formentlig også mange, der ikke læser normalt. Jeg tror, at har man først fået glæden ved at læse, får man også lyst til at prøve kræfter med litteratur af højere kvalitet.

Det kommer stadig bag på mig, hvor utrolig meget litterært snobberi, der er i den danske bogbranche. På den ene side udgiver vi masser af stærkt kommercielle bøger om reality-starletter og selvudnævnte sundhedsguruer. På den anden side giver vi ikke plads til de talenter, der rent faktisk skriver godt, hvis de er udkommet på det forkerte forlag.

I England og USA er det helt almindeligt med f.eks. elektroniske udgivelser, og markedet er anderledes modtagelig over for nye, digitale ideer. I Danmark stejler det konservative bogmarked ved tanken om at lade forfatterne medfinansiere deres bøger. Men hvorfor? Er du musiker, bruger du også selv mange penge på instrumenter, øvelokale og demo i starten. Du investerer tid og penge i at udvikle dit talent. En dag er du måske så dygtig, at du får betaling for at optræde, og dine fans står i kø bare for at få din autograf. Jeg har svært ved at se, hvorfor det skal være anderledes i bogbranchen. På denne måde får vi råd til at slibe de uslebne diamanter, vi får et bredere litterært udbud, og vi udvikler en værdifuld eksportvare.

Resultatet af en mere alternativ måde at udgive bøger på vil være større alsidighed. Mere talentudvikling, flere forfattere og højere kvalitet. Flere gode historier og mindre Linse Kessler. Det trænger bogbranchen til. Og det fortjener de danske læsere.