Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hurra for udenlandsk arbejdskraft

I 2016 var ca. 340.000 udlændinge i Danmark i arbejde i kortere eller længere tid, en stigning på ca. 40 pct. siden 2011. Udviklingen er udtryk for, at vores arbejdsmarked bliver internationaliseret. I fravær af den udenlandske arbejdskraft ville vores produktion være meget mindre, da mange af jobbene ellers ikke ville være besat.

Den udenlandske arbejdskraft medvirker også til, at nogle brancher kan overleve. Bl.a. landbruget ansætter særlig meget udenlandsk arbejdskraft. Desuden betyder den udenlandske arbejdskraft, at et opsving kan fortsætte i længere tid, inden det standses af mangel på hænder.

Men samtidig med, at den udenlandske arbejdskraft er en stor succes, afspejler den også skyggesiden af velfærdsstaten. Det er nemlig paradoksalt, at der samtidig med tilflytning af udenlandsk arbejdskraft er 700.000 danskere i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse.

Mange af disse danskere kunne sagtens varetage de ufaglærte jobs, som udlændingene tager i rengøringsbranchen, landbruget, på restauranter mv. Og det ville være rigtig godt, hvis de gjorde det.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Dels fordi de ville blive selvforsørgende, dels fordi de så ikke ville ligge skatteyderne til last. Når en dagpengemodtager kommer i job, forbedres de offentlige finanser med ca. 300.000 kr. om året.

Når jobbene ikke i større omfang besættes af danskere, skyldes det, at de offentlige ydelser i alt for stort omfang kan »konkurrere« med lavtlønsjob. Tager man en person på maksimale dagpenge, så er gevinsten ved et lavtlønsjob kun på 300 kr. om måneden – eller hvad der svarer til ti kroner pr. dag.

Det er klart, at en så lav gevinst afholder nogle dagpengemodtagere fra at tage et hårdt lavtlønsjob. Mange vil tænke »hvorfor skal jeg tage et hårdt job som rengøringsmedarbejder og kun tjene ti kr. om dagen?«

Min anbefaling er derfor at sænke dagpengene med ti pct. Det vil ifølge Nina Smiths Dagpengekommission indebære, at beskæftigelsen øges med 13.000 personer. Samtidig fås en budgetforbedring på fire mia. kr., der kan finansiere lavere skatter og afgifter.

Løkkes kontanthjælpsloft øger mærkbart den økonomiske gevinst ved at tage et job, og det er godt. Problemet er blot, at når man ser på de 121.000 kontanthjælpsmodtagere, så er de ca. 80.000 undtaget fra kravet om at søge ledige job, herunder de mange job som udlændinge besætter. De 80.000 er erklæret ikke-jobparate. Det hedder aktivitetsparate, men dækker over, at man officielt ikke kan arbejde.

Jeg er meget skeptisk over for, om det i virkeligheden er sådan, at 2/3 af kontanthjælpsmodtagerne ikke kan arbejde. Muligvis skyldes det, at sagsbehandlerne gør kontanthjælpsmodtagerne en bjørnetjeneste og erklærer for mange ikke-jobparate. I den forbindelse skal det nævnes, at unge kontanthjælpsmodtagere får mere i kontanthjælp, hvis de erklæres ikke-jobparate, end hvis de er jobparate. Det giver skæve incitamenter for sagsbehandlere og kontanthjælpsmodtagere til at blive erklæret ikke-jobparate.

Så længe der er disse problemer i bl.a. dagpenge- og kontanthjælpssystemet, må vi glæde os over, at virksomhederne har mulighed for at ansætte flittige udlændinge.

Mads Lundby Hansen er cheføkonom i Cepos.