Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Humanistisk forskning i en spændetrøje

»Den humanistiske forskning skal i større og større grad redegøre for sit bidrag til vækst. Det er en unik mulighed for at gå i offensiven og vise, at den humanistiske forskning både kan være drevet af nysgerrighed (som al anden god forskning) og føre til profit for en virksomhed.«

Læs mere
Fold sammen

Vi har brug for litteratur, filosofi og kunst, men har vi brug for forskning i litteratur, filosofi og kunst? Den humanistiske forskning skal i større og større grad redegøre for sit bidrag til vækst. Det er en unik mulighed for at gå i offensiven og vise, at den humanistiske forskning både kan være drevet af nysgerrighed (som al anden god forskning) og føre til profit for en virksomhed.

Desværre er det ikke et progressivt »både-og«, der præger forsvaret for den humanistiske forskning i Danmark og i udlandet, men for ofte et gammeldags »enten-eller«, der ærgerligt fastholder den humanistiske forskning i en spændetrøje. En konsekvens er, at den humanistiske forsker, der ønsker at have et tæt samarbejde med en virksomhed, stadig risikerer af sine kolleger at blive klandret for at miste sin kritiske sans – at være »gået over til den mørke side.«

Læs også: Filosofiens nødvendighed

Den værste konsekvens af enten/eller logikken er dog, at den udelukker en skat af humanistisk forskning fra at blive anvendt i virksomheder og i vores samfund generelt, der hungrer efter indsigt omkring de fundamentale vilkår for det at være menneske lige nu og her – og i morgen. Den naturvidenskabelige forskning har en stærk indflydelse på vores dagligdag – særligt gennem teknologiske udviklinger. Den humanistiske forsknings indflydelse på vores daglige liv er anderledes, hvilket skyldes at den humanistiske forskning er livsfundamental i den forstand, at den nysgerrigt spørger til ting i vores liv som vi ikke har blik for i vores daglige liv. Jeg kan tydeligøre dette ved at (gen)bruge en historie af den amerikanske forfatter David Foster Wallace:

»Der er de her to unge fisk, der kommer svømmende og tilfældigvis møder en ældre fisk på vej i den modsatte retning, og den nikker og siger: »Godmorgen, venner. Hvordan er vandet?« Og de to unge fisk svømmer lidt videre, og den ene vender sig og ser på den anden og siger: »Hvad pokker er vand?«

(David Foster Wallace. »Dette er vand. Tanker om at leve som en humanist«).

DEN HUMANISTISKE forskning beskæftiger sig med dette vand, der betinger os alle, men som vi ikke har øje for. Den humanistiske forskning spørger »Hvordan er vandet?« og kan derved være med til, at vi kan svømme på en ny måde i vores liv. Erhvervslivet hungrer efter at forstå det »vand«, der betinger vores måde at være til med et produkt eller en serviceydelse. Grunden er, at de fleste virksomheder i dag har indset, at de ikke kan konkurrere på teknologi alene, men på deres kvalitative forståelse af det at være et menneske. Jeg ser dette tydeligst (lige nu) i den antropologiske forskning, der har formået at opbygge stærke internationale fællesskaber som f.eks. EPIC (www.epicpeople.org), hvor forskere og erhvervsliv naturligt mødes. Og vi ser, at flere og flere antropologer får en naturlig plads som R&D-specialister, der rådgiver om, hvorfor mennesker spiser en særlig ost fra Arla, bruger Spotify etc.

Læs også:Derfor sakker Danmark bagud

Den humanistiske viden skaber altså værdi, når den bliver anvendt eller »oversat« ind i sammenhænge, hvor en virksomhed har særlig brug for en kvalitativ beskrivelse og forståelse af en speciel livspraksis i brugen af et produkt eller serviceydelse. Det er denne humaniora, som erhvervslivet efterspørger.

I ÅRENE FREMOVER vil vi se, hvordan virksomhederne i stadigt stigende grad ønsker at anvende forskning inden for f.eks. filosofi, litteratur eller kunst til at udvikle nye produkter eller services, da de har brug for en kvalitativ beskrivelse af det »vand«, den livspraksis, som deres produkter er en del af. Men det kræver et opgør med enten-eller logikken. Det er ikke nok at vide noget om (f.eks.) Kierkegaards filosofi. Vi må også fordre af disse forskere, at de med deres viden spørger: Hvordan kan denne viden bidrage til at tackle vores samfunds udfordringer?

Hvis vi ikke søger svar på sådanne spørgsmål, så får vi blot andre løsninger, men disse løsninger vil IKKE være baseret på den utrolige mængde af viden om det at være menneske, der ligger gemt i humaniora. Ærgerligt!

Læs også: Humanisterne har forladt elfenbenstårnet

Hvad er så den grundlæggende udfordring, der står i vejen for mere samarbejde mellem den humanistiske forskning og erhvervslivet?

Den grundlæggende udfordring er, at mange humanistiske forskere ikke har virksomheder i deres nære netværk eller som del af deres faglige miljø. Det skyldes uden tvivl, at det i dag er udmarvende at gøre karriere som forsker inden for humaniora. Der er ikke plads til svinkeærinder såsom at tage et par år i en virksomhed mellem en ph.d. og en fast stilling på universitetet. Det er med andre ord et problem, at man for at blive til noget på et universitet skal blive på universitetet. Dermed indskrænkes netværket ofte til fagfæller, og vi får udviklingen af stærke faglige miljøer, der simpelthen ikke er i kontakt med virksomheder og derfor heller ikke ved, hvordan deres viden kan anvendes.

Vi bør derfor etablere alternative karriereveje for unge forskere i de kritiske år hen imod den faste stilling. En sådan alternativ karrierevej bør gøre det kvalificerende til en fast stilling at have arbejdet med sit faglige felt i en virksomhed i nogle år. Hvis vi ikke skaber dette, får vi ikke skabt et naturligt forhold mellem den humanistiske forskning og erhvervslivet.

VI BØR SAMTIDIG gøre det muligt, at Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation kan støtte fase-2-projekter, der i tæt samarbejde med erhvervslivet anvender forskningsresultater fra tidligere projekter støttet af rådet. Dette vil understøtte, at humanistiske forskningsresultater bliver bragt i anvendelse og ikke går i glemmebogen.

Med andre ord, at vores samfund får produkter og services baseret på livsfundamentale indsigter omkring det at være menneske.