Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hugh Hefner var en helt

Foto: Valery Hache Fold sammen
Læs mere

Playboys grundlægger Hugh Hefner er væk. Døden tog det sidste stik. Var han blot en playboy? Nej, han var en playboyhelt. En mand af den rette støbning. Lad mig forklare.

Playboy er genial weltklasse-branding i spændingsfeltet mellem den amerikanske puritanisme og en brølende bigger-stronger-more USA-virilitet. Manden og mediet kendte og respekterede den hårfine grænse mellem erotica og pornografi. Det første er kunst og kærlighed. Det sidste en ensom, nihilistisk selvtilfredsstillelse. Her blev solgt og signaliseret erotica i respekt og kærlighed til kvinder. Han så kvinder anderledes, og derfor skal vi se anderledes på ham.

Hefner er en klasse og cru over den skumle pornobaron og ærkerival Larry Flynn fra Hustler. Derfor bør vi mindes Hefner. Derfor har vi glemt Hustler.

Forskellen, der gør en forskel, er, at magtforholdet mellem kønnene er i spil i ethvert nummer af magasinet. For hvem har magten i Playboy? Playboypigen, som er objektet for andres lyst, eller den lystne læser, som gør kvinder til objekter for sin lyst? Det er det spil, Hefner spillede med en drenget charme. Naturligvis med en whisky on the rocks fra sit private Playboyfly eller i sine klubber. Hvor han så er hundredtusind gange mere charmende end sin onde, usikre tvilling, Trump.

For Trump er kvinder nogle, man griber fat i og menneskeofrer i et egotrip. Modsat Hefner. Her er legen om, hvem som griber og taber hvem hvor, the game to play. Hefner respekterer kvinder, hvor Trump raser og kuer dem. Netop derfor blev Playboy også overtaget af hans datter. Pro-feminisme som forretningsstrategi. Koncernen og konceptet har så tabt til internettets tsunami af gratis porno. Trist, for kærligheden til kvinden er forsvundet i det digitale kødorgie.

Det bedste ved Hefner var mandens betingelsesløse virilitet. Det var et liv, imperium og imperativ for mænd. Den blinde, maskuline drift til at ville alle kvinder altid som midlet, missionen og magasinets DNA. En drift og maskulin eksistentialisme, som ellers har trange kår i det feminiserede velfærdssamfund. Hefner er og bliver ren pro-sex guru. Hvor han så at sige med stil stillede skarpt på den mandlige seksualitet og drømmeri på drengerøvens præmisser. For det er sgu okay at jagte damer, råber livsværket ud til hele verden. Det er et godt budskab, som ikke kan høres for tit.

Manden havde samtidig sans for business. Få eller ingen mandemagasin-redaktører har eller vil nogensinde kunne gøre ham kunsten efter. Ja, det er sejt, flot og fantastisk at have sit eget fly med logo, klubber, biler, huse, masser af penge og smukke kvinder på hver en arm. Detaljen med den hemmelige grotte i poolen i The Playboy Mansion er så lige det frække vrik med kanin-øret. Det er plat, men mænd er platte. Mænd er kaniner.

For dybest set er der kun fire muligheder for at leve drømmen helt ud som mand. Bliv soldat, politibetjent/brandmand, rig iværksætter eller playboy. Hefner valgte de sidste to med sloganet: Life is to short to be living somebody else’s dream. Ud fra devisen play(boy) or get played.