Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Huawei-spørgsmålet er helbredstjekket på vores demokratiske styrke

Der er god grund til at stille kritiske spørgsmål til Huawei, særligt efter at den kinesiske lovgivning nu pålægger kinesiske virksomheder at samarbejde med den kinesiske efterretningstjeneste.

Det kinesiske teleselskab Huawei er lagt på is i USAs telesektor som en national sikkerhedsrisiko. Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det kinesiske teleselskab Huawei er lagt på is i USAs telesektor som en national sikkerhedsrisiko. Bekymringen er også ved at sprede sig globalt blandt USAs demokratiske allierede. Først og fremmest blandt de såkaldte »Five Eyes«, USAs engelsksprogede tætteste efterretningspartnere, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand, men nu også i andre lande i Europa, hvor en Huawei-medarbejder er blevet arresteret i Polen for mulig spionage.

Jonas Parello-Plesner Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Parello Plesner.

Problemstillingen går på om Huawei, et kinesisk firma og underlagt kinesisk lovgivning, kan vise sig at være en trojansk hest for den kinesiske stats interesser i kritisk infrastruktur. Den problemstilling viser sig i forbindelse med opgradering af det mobile internet til 5G-standarden, hvor Huawei har stor global ekspertise og oftest de billigste bud. Dilemmaet står mellem national sikkerhed over for udbudshensyn om at tage det billigste markedstilbud.

»Der er god grund til at stille kritiske spørgsmål.«


Herhjemme er debatten også gået i gang om Huawei. Forsvarsministeren har afgivet en række svar til Folketinget, hvor debatten fortsætter. Den danske efterretningstjeneste ved Center for Cybersikkerhed udtrykker også bekymring uden dog – endnu – offentligt at opfordre til et indgreb. Indtil videre er det SF og DF, som har fundet sammen om den mest kritiske linje.

Og der er god grund til at stille kritiske spørgsmål, særligt efter at den kinesiske lovgivning er blevet skærpet over de seneste år. Den pålægger kinesiske virksomheder at samarbejde med den kinesiske efterretningstjeneste. I et uigennemsigtigt statsstyre-system som det kinesiske giver det derfor som minimum en latent risiko ved at lukke Huawei eller andre kinesiske teleselskaber som ZTE ind i demokratiske landes kritiske infrastruktur.

Tilbageholdt i Canada

Hauweis chef, Ren Zhengfei – hvis datter også har en ledende position i firmaet og er tilbageholdt i Canada med henblik på udlevering til USA for retsforfølgelse i forbindelse med sanktionsbrud (altså ikke spionage i dette tilfælde) – gav et sjældent pressemøde i starten af denne uge og omtalte præsident Trump som »great«, nok for at smigre sig ud af vanskelighederne. Ren omtalte også Huawei som blot et lille »sesamfrø« i sammenligning med den større handelsstrid mellem USA og Kina. Det kan Ren have ret i. Men på en anden måde end han har tænkt det.

»Kina er under Xi Jinping gået i en mere autoritær retning.«


Huawei-spørgsmålet bør tværtimod blive anledning til en bredere selvransagelse i EU og andre europæiske lande om vores samarbejde med Kina på en række områder. EUs og dansk Kina-politik er baseret på engagement og handelssamkvem samt lidt småpip om menneskerettigheder.

Den implicitte forhåbning var, at Kina ville blive forandret gennem samhandel og udveksling med demokratiske lande som vores. Det har ikke holdt stik. Kina er under Xi Jinping gået i en mere autoritær retning. Menneskerettighedsovertrædelserne fortsætter. Provinsen Xinjiang bebygges med brutale arbejdslejre.

I mange år forklarede Kina omverdenen, at dets opstigen ville være fredfyldt – et slogan under Hu Jintao. Men de kinesiske militære skibsværfter har bygget flere militære skibe de sidste fire år end hele den franske flåde. Hvad skal et fredselskende land med mindre naboer med en sådan styrke?

Samfundets svagheder

Samtidig har Kina vist sig i stand til at blande sig i demokratiske landes interne forhold og udnytte vores åbne samfunds svagheder. De europæiske lande tabte Dalai Lama-testen i sidste årti. Kina, som ellers står for ikke-indblanding i andres interne forhold, dikterede alle europæiske lande, at statsledere ikke måtte mødes med Dalai Lama i egne lande. Derpå fulgte Norge, hvor et demokratisk land blev sat i kinesisk isolation, fordi Nobels komite havde formastet sig til at give fredsprisen til Liu Xiaobo, en kinesisk systemmodstander i 2010. Nu står slaget om at støtte op om Canada, hvor Kina svarer igen på Huawei-arrestationen med vilkårlige fængslinger af canadiere og udstedelse af en politisk dikteret dødsstraf til en canadier.

Huawei-spørgsmålet understreger derfor, at der er god grund til at revurdere den europæiske Kina-politik. Det er sesamfrøet, der bør medføre et helbredstjek på, hvordan vi bedst beskytter vores demokratiske værdier.