Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hos os holder vi jul med de døde
Jul er fortællinger om store muntre familiefester. Vi kender både bøgerne, sangene og filmene. Virkeligheden er lidt anderledes. For på film er der for eksempel sjældent en mor, der har mistet et barn, eller et barn, der har mistet sin far. Men sådan er julen i mit hjem. Vi fejrer den med de døde.
