Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Holmsgaard og terroren

Kjeld Hillingsø og Bent Blüdnikow tilbageviser Anne Grete Holmsgaards anklager om citatfusk. Holmsgaard og SF må helt umisforståeligt gøre klart, at anti­semitisme og terrorromantik tilhører fortiden og ikke ligger i bagagen gemt under et politisk korrekt tæppe, der hurtigt kan fjernes, hvis de kommer til magten.

I 1979 demonstrerede VS og andre venstrefløjsgrupper mod Israel og zionismen foran det jødiske center i København. Anne Grete Holmsgaard indgik året efter en samarbejdsaftale med PFLP med de selvsamme mænd, der dirigerede Blekingegade­banden. I denne samarbejdsaftale stod der, at VS og PFLP var enige om, at der ikke kunne blive nogen løsning »på det jødiske spørgsmål uden den totale destruktion af den zionistiske enhed«. Kampen var global, og ifølge aftalen var »begge parter enige om nødvendigheden af fortsættelse af det palæstinensiske folks kamp i alle dens former«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Polfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anne Grete Holmsgaard anklager os i en kommentar her i bladet (6.11.) for citatfusk og for, at vi uden belæg beskylder hende for fascination af terrorisme og antisemitisme.

Med hensyn til citatfusk fremfører hun, at hun ikke har sagt eller skrevet: »Vi afviser derfor, at den palæstinensiske befrielsesbevægelses flykapringer og aktioner i Israel er terrorisme«.

Citatet er fra VS International Bulletin, 1978, og hun skyder skylden på redaktionen. Vi beklager naturligvis, hvis hun intet har haft med citatet at gøre, selvom det undrer os, at redaktionen har skrevet sådan uden at konsultere Palæstinagruppen i VS. At vi undrer os skyldes tillige, at hun i 1984 om massakren af israelske sportsfolk under OL i München udtalte: »at jeg opfattede ikke palæstinensernes kamp som terrorisme, men som befrielseskamp« (Politisk Revy, 6, 1984, s. 4). Det citat undgår hun imidlertid at kommentere.

Endelig skriver Anne Grete holmsgaard, at pointen i de citater fra bl.a. hendes bog Zionismens Israel - et land i evig krig, som vi har bragt for at påvise hendes antisemitisme, var at beskytte jøderne. Hun ville blot »påpege risikoen for, at jøder diskrimineres, isoleres eller direkte lægges for had på grund af Israels undertrykkelse af palæstinenserne i de besatte områder og i selve Israel«.

Disse ædle motiver bør belyses nøjere ved et længere citat fra Zionismens Israel. Holmsgaard skriver i bogen (s. 174):

»Den zionistiske bevægelses pres på og politiske udnyttelse af verdens jøder rækker altså så vidt, at jøderne søges forpligtet til - rent fysisk - at forsvare Israel. Den zionistiske politik over for jøderne i Diasporaen har mange farlige perspektiver. Kampen mod assimilation og opretholdelse af en vis grad af jødisk isolation kan danne grobunden for, at jøderne i en krisesiuation kan blive udskilt som en særlig gruppe - som syndebukke.

Og for der ikke skulle være tvivl om, at det zionistiske net omfattede alle jødiske grupperinger, skrev hun i samme bog (s. 165):

»Det var først efter 2. verdenskrig, at den zionistiske bevægelse fik den politiske dominans i de jødiske samfund udenfor Israel, hvorved de var i stand til at omdanne de mosaiske troessamfund til et verdens­omspændende net af politiske støttepunkter for Israels sag.

Den zionistiske bevægelse fastholder de jødiske samfund som jødiske og pro-zionistiske gennem en organisering af jøderne i et utal af særskilte jødiske organisationer og foreninger. De har deres egne skoler og klubber, syklubber, bridgeklubber, der er kvinde-, ungdoms- og studenterorganisationer, organisationer for forskellige erhverv, f.eks. håndværkerforeninger, og sidst men ikke mindst et utal af organisationer og kampagner som mere eller mindre direkte er til støtte for Israel. Fra Danmark kender vi Danske Kibbutzvenner, Dansk Israelsk Selskab, Den danske Israelindsamling m.fl. Gennem dette net af kulturelle og sociale institutioner er det muligt at bevare en særskilt jødisk identitet, hvis focus er den politiske opbakning bag Israel.«

Da bogen udkom, skrev journalisten Anders Jerichow i Weekendavisen (1.-7. juni 1984) en yderst kritisk anmeldelse under overskriften »Antisemitisme« for at gøre det helt klart, hvad læserne havde med at gøre.

Der har boet jøder i Danmark i godt 350 år. De har haft alle mulige politiske holdninger, men nu skulle de gøres til en del af det zionistiske netværk i Holmsgaards konspirative fantasier.

PFLP, Blekingegadebanden og VS havde zionister og jøder på hjernen. Man ville ikke kun bekæmpe Israel, men man ville zionisterne til livs. Og de kunne være overalt, som f.eks. i Mosaisk Troessamfund. Derfor var VS og andre venstrefløjsgrupper med i en antizionistisk demonstration foran det jødiske center i ny Kongensgade i 1979. Man lavede arrangementer og tidsskrifter, hvor Mosaisk Troessamfund og jødiske foreninger blev beskrevet som en del af det verdensomspændende zionistiske netværk.

Anne Grete Holmsgaard var den drivende kraft bag samarbejdet med PFLP og fantasierne om en magtfuld zionistisk bevægelse, der omfattede alle jøder.

Vi skriver dette, fordi det er af afgørende vigtighed for den danske offentlighed at forstå, at antisemitisme og terror­fifleri var den del af den danske virkelighed, også før vi kom ind i den moderne terrortidsalder efter 2001.

Holmsgaard og SF må helt umisforståeligt gøre klart, at anti­semitisme og terrorromantik tilhører fortiden og ikke ligger i bagagen gemt under et politisk korrekt tæppe, der hurtigt kan fjernes, hvis de kommer til magten.