Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Holger K. Nielsen: Disse tre udfordringer skal løses, hvis EU skal ud af dødvandet

»På trods af Brexit er EU fortsat attraktiv for lande, som i dag står uden for,« mener Holger K. Nielsen. Rom-traktaten - EUs grundlov - kan i dag fejre sin 60 års fødselsdag. Men samarbejdet mellem de (snart) 27 medlemslande knirker gevaldigt. Har EU en fremtid - og hvordan ser den i givet fald ud? Berlingske har spurgt fem debattører og politikere.

Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Der er krise i EU-samarbejdet, og mange spår, at samarbejdet risikerer at gå i opløsning. Men sandheden er også, at hvis vi ikke havde EU, måtte vi opfinde det.

Europa er bundet sammen af et skæbnefællesskab og fælles udfordringer, som nødvendiggør et forpligtende samarbejde med overgivelse af suverænitet og fælles institutioner, der kan løse de problemer, som nødvendigvis må løses i fællesskab. Og på trods af Brexit er EU fortsat attraktiv for lande, som i dag står uden for.

I kritikken af EUs manglende handlekraft glemmes ofte, at der er tale om en politisk arena, hvor nationale og politiske interesser mødes i et forhandlingsrum for at finde fælles løsninger – og skabe nødvendige kompromiser. Det er selvsagt ikke enkelt, når vi har at gøre med 28 forskellige lande med meget forskellige politiske interesser. Ikke desto mindre ligger hele meningen med EU i, at vi har skabt dette forhandlingsrum.

Lad mig nævne tre udfordringer, som er nødvendige at adressere, hvis EU skal komme ud af dødvandet:

1. EU skal gøre en større indsats for at bekæmpe arbejdsløsheden. En stigende skepsis i befolkningerne (som bl.a. er udmøntet i Brexit) har i høj grad baggrund i tab af arbejdspladser og social utryghed. Selvom det er at rette bager for smed, rettes vreden typisk imod EU. Det er nødvendigt at gå væk fra den tyske sparepolitik, som mange steder har haft negative konsekvenser, ikke mindst i Sydeuropa. Der er opstået en konflikt mellem nord og syd vedrørende den økonomiske udvikling. Hvis EU ikke skal falde fra hinanden, er det afgørende at være lydhør over for Sydeuropas bekymringer.

2. EU skal have defineret en fælles politik i forhold til den flygtningestrøm, som i øjeblikket presser Europas grænser. Det handler om at skabe bedre kontrol ved de ydre grænser, men også om en mere fair fordeling af flygtningene indenfor EU. Kommissionen har foreslået en fordeling af flygtningene. Hvis der ikke er flertal for det, må de lande, som ikke vil tage deres del af byrden, presses økonomisk.

3. Der skal arbejdes med et mere fleksibelt samarbejde – et »EU i flere rum«, hvor alle 28 lande ikke nødvendigvis behøver være med på alle samarbejdsområder. Og hvor lande som vil gå videre, gør det. Muligheden eksisterer allerede i dag (og praktiseres f.eks. omkring ØMUen), men det vil være nødvendigt at videreudvikle tanken. Jeg har argumenteret for et mere fleksibelt samarbejde i mange år – ud fra det synspunkt, at Europa er så sammensat, at samarbejdet nødvendigvis må være fleksibelt, hvis det skal fungere.

Holger K. Nielsen, fhv. udenrigsminister (SF).

Læs de øvrige fire debattørers holdninger: