Hold øje med Sydafrika

Efter fængslingen af den korrupte tidligere præsident Jacob Zuma er Sydafrika plaget af uroligheder. Landet er Afrikas vigtigste stat. Går det galt her, vil ringene brede sig til resten af det skrøbelige kontinent. Og de vil hurtigt nå europæiske kyster.

»Enhver, der har rejst i Sydafrika, vender tilbage med et stærkt indtryk af en økonomisk og social ulighed, som kan føre til en eksplosion,« skriver Uffe Ellemann-Jensen. På billedet ses sydafrikanske religiøse ledere med Sydafrikas flag, 14. juli 2021. SIPHIWE SIBEKO/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I disse dage afgøres det, om Sydafrika magter at opfylde den drøm om en demokratisk retsstat, som fødtes for godt 30 år siden. Optøjer, plyndringer, udkommanderede soldater i den vigtige KwaZulu-Natal provins, som er tæt på undtagelsestilstand – det ser ikke godt ud.