Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Har du tændt for varmen i din bolig endnu? Jeg har ikke, og efterhånden begynder det at bide en anelse. Sommerdynerne erstattes af vinterdyner, man tager en trøje eller et tæppe på om aftenen, og så beder man til sin skaber om et fortsat lunt efterår og en mild vinter.
Måske kan der ende med at gå lidt sport i at vente med at tænde for varmen? Ja, altså ikke til der hænger istapper ud fra næseborene, når man vågner om morgenen – mindre vil helt sikkert gøre det, før vi fyrer op hjemme hos mig.
Men spare skal vi jo, fordi der mangler energi i Europa som følge af især det russiske gasstop. Det kan blive en lang vinter med energipriser så høje som Rundetårn, tomme olietønder, der buldrer mest, lukkede gashaner, strømudfald og – om det går helt galt – stillestående vindmøller, hvis vejret bliver stille og klart.
I en så sårbar situation er vi samtidig alle potentielle mål for friske politikere, der vil løse alle vores problemer med midler, som bare gør alle vores problemer værre.
Og når man dertil lægger, at der som bekendt er valgkamp – så gælder det om at holde øje med energikrisepopulisterne, når de gerne vil mænge sig med dig under slumretæppet i vinterkulden.
Messerschmidts overbud
I denne weekend sprang denne populisme så i luften som en anden Nord Stream-ledning i Østersøen. Og naturligvis, kære nyhedsbrevlæser, hørte du om det hos os på Berlingske først, i et interview med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.
Her genopliver han det, der for mange vil være et borgerligt mareridt fra årene 2015 til 2019, hvor Løkke sidst var statsminister, nemlig det ultimative krav. Træklatringen, du ved.
Denne gang knytter det sig til et krav om en samlet hjælpepakke til danskerne, der lider under de stigende priser på både energi og dagligvarer, på samlet set op til intet mindre end 20 milliarder kroner.
Det er 15 milliarder kroner mere, end et bredt flertal i Folketinget blev enige om at sende ud til borgerne som såkaldt »vinterhjælp«, dog i dette tilfælde finansieret, til blandt andet sænkning af energiafgifterne og midlertidige loft over energipriser. Og så videre.
Ind kommer Morten Messerschmidt så nu med krav om julechecks til ældre, forhøjelse af pensioner, halvering af momsen og meget mere.
Vel at mærke: Uden at pege på nogen finansiering. Den kan »nemt skaffes«, lyder det fra Morten Messerschmidt.
Populismen består i, at DF-formanden gerne vil bilde dig ind, at han kommer og løser alle dine problemer. I virkeligheden forværrer han dem, fordi det vil puste til inflationen at sende så mange ekstra milliarder i omløb. Og så bliver alting bare endnu dyrere, og ræset mod den afgrund, vi ikke har stirret ned i siden Anker-årene sidst i 70erne og først i 80erne, er i fuld gang.
De andre populister
Derfor gælder det om at være på vagt nu og ikke lade sig besnakke af slesk tale og billig portvin. Hav et øje på hver finger: For nok går Messerschmidt længst, men han er ikke ene på markedet for energikrisepopulister.
Den socialdemokratiske regering er allerede godt i gang med sin genopvækning af coronatidens cigarkasseøkonomi, hvor man forsøger at kompensere for borgeres vanskeligheder ved at opfinde sindrige såkaldte »hjælpepakker«, der skal afbøde det, manufakturhandler Albert Arnesen fra »Matador« altid kaldte »midlertidige vanskeligheder«.
Og gøre det målrettet nøje udvalgte samfundsgrupper – ofte især dem, der forventes at ville stemme på én. Varmechecken var et ondt eksempel på den slags populisme, og se hvordan det gik: Kaos rådede, folk, der var berettigede til checken, fik den ikke, og folk, der ikke var berettigede til den, fik den proppet ned i halsen.
Jeg kunne også nævne erhvervsminister Simon Kollerups (S) såkaldte »pristjek« mod udvalgte forretninger og brancher, han mener misbruger inflationen til at tjene mange penge. En anklage, Berlingske kunne afsløre som ren venstrefløjspopulisme. Bonusinfo: Berlingskes erhvervsjournalister Vibe Hyltoft og Birgitte Erhardtsen skrev for nylig et fremragende portræt af Simon Kollerup. Tag og læs det!
Der er derfor grund til at være opmærksom. Politikere, der gerne forlænger krisen, mens de postulerer at ville løse den, er ikke lige det, der er brug for nu. Det kan blive koldt nok, som det er hjemme hos os i stuerne.
Er topskatten gavnlig?
Jeg gør jo glad og gerne reklame for alt det gode, Berlingske render rundt og giver til dig under valgkampen. Herunder Berlingske Nuancerer, vores faktatjekformat, som er klædt i alt andet end sort og hvidt, fordi virkeligheden for det meste ikke er det. Den er nuanceret.
Forleden kiggede vores gode faktatjekker, Berlingskes Kalle Kehlet, nærmere på topskatten; et andet stykke politik, der ofte er omfattet af lyst til populisme, fordi skatten egentlig ikke gør ret meget godt. Den finansierer ikke ret meget offentlig velfærd, og den dæmper aktiviteten i samfundet. Så topskatten er nok mest et goldt omfordelingsinstrument. Men i hvor høj grad? Det kan du få svar på i dette afsnit af Berlingske Nuancerer. Læs med og bliv klogere.
Det er en kold tid
Hvorefter jeg kun har tilbage at takke for opmærksomheden og bringe dig dagens musikalske slag med halen, og hvad er der andet at gøre denne dag end at bringe os lige lukt tilbage til 70ernes energikrise – midt i Anker Jørgensen-årene, en grå tid, hvor der ikke var meget at grine ad
Men vi har det da nogenlunde her – her på Østre Gasværk, sang Kim Larsen & Starfuckers, her med Mathilde Bondo på violin. Så bliver det ikke mere legendarisk energikrise!