Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hold hverdagspride på din arbejdsplads – hver dag, hele året

Foto: Mads Claus Rasmussen.
Læs mere
Fold sammen

Jeg mener, at der skal være kortere afstand mellem pride-vognene og frokostbordene i kantinen på danske arbejdspladser. Misforstå mig ikke. Jeg hylder alle de arbejdspladser, der går med i optoget, alle der i dagens anledning flager med regnbueflaget. Som den arbejdsmarkedsnørd, jeg er, gør det mig glad at se, fordi tabuer brydes lige der midt i gaderne. Men husk også hverdagspriden.

Og det store spørgsmål er, hvordan gør vi så det?

Politikker og retningslinjer på en arbejdsplads er nogle gange nødvendige for, at vi kan opnå et godt og rummeligt arbejdsmiljø. Men en mere rummelig arbejdsplads starter i alle medarbejdernes sprog.

Pride-ugen er for mig den bedste uge på hele året. Jeg føler mig elsket, accepteret og inkluderet en hel uge hvert år. Tænk, hvis alle med en ikke-heteroseksuel orientering kunne have det sådan hver dag på deres arbejdsplads, hele året.

Undersøgelser viser, at folk stadig ikke er åben om deres seksualitet på arbejdspladsen. Det er et kæmpe problem. For glade medarbejdere er effektive medarbejdere.

For mig er løsningen klar og tydelig. Prøv blot at tale til mig fra et rummelighedsperpektiv og ikke fra et heteronormativt perspektiv.

Selvom du ikke mener det ondt, så føler jeg mig dårligt behandlet, eller hyggediskrimineret om du vil, hver gang du siger, at du repræsenterer det normale, for det gør jo mig til unormal.

Hold op med at sige, at jeg lever på en anderledes måde. Jeg lever på én måde, og du lever på en anden måde.

Er du ikke sød at lade være med at omtale alle homoseksuelle som »I« – som om man kan generalisere en hel gruppe af mennesker. Jeg har selv i længere tid prøvet at undlade at bruge ordet »normal«. Når man taler et normal-løst-sprog, så lukker man så mange andre ord og vendinger ind.

Selvfølgelig skal vi forny vores sprog løbende. Jeg forstår ikke dem, der insisterer på at kalde minoriteter eller folk med en ikke-lys hudfarve for et ord, som for længst er dømt ude af vores sprog. Dømt ude. Fordi det gør ondt.

Men jeg forstår da godt, at det kan være svært at forstå, at vi (os homoseksuelle) ikke alle er ens. Pressen bringer hvert år de samme stereotype billeder på forsiden af medierne dagen efter priden. Prøv at vise mangfoldigheden i stedet.

Jeg er ikke minoritetsekspert eller et offer. Men jeg er meget trænet i at tale med alle jer, der nogle gange siger, at jeg er unormal eller anderledes. For mig er ikke to af jer ens. For mig er I alle forskellige, uanset om man bor i Hillerød, kommer fra Albanien eller er til drenge eller piger.

Jeg følte mig forkert behandlet på tidligere arbejdspladser. Jeg gider ikke kun spørges til, når kollegaer har indtaget nok sprut til julefrokosten. Vi skal tale om dette, fordi en lesbisk kvinde forleden oplevede, at der blev sagt, at sådan en som hun skulle jo ikke have børn. Fordi en vens chef sagde foran hele medarbejdergruppen, at min ven jo nok gik til sex-latex fester i sin ferie, da alle bøsser gør det. Fordi en medarbejder i chefgruppen blev bedt om ikke at skilte for meget med sin seksualitet. Fordi en mand hele tiden føler, at hans privatliv ikke bliver taget seriøst, da han jo ikke sådan rigtigt er gift. Fordi den nyuddannede er bange for, hvad kollegaerne vil tænke, hvis han springer ud.

De færreste gør noget ved det. For man ikke vil være ham, der stikker ud. Man stikker nok ud i forvejen. Eksemplerne er det vigtigste og mest synlige bevis på, at der på mange arbejdspladser skal trænes i takt og tone.

Når jeg skal rejse og bestille hotel, leder jeg ofte efter et gay-friendly hotel. Det er blot nemmere. Det handler om, at man bare gerne vil slappe af, ved en pool måske, med en ven eller en kæreste uden at føle sig forkert, uden at blive kigget på. Det er blot en følelse, det er min følelse.

Tænk, hvis vi i fremtiden kom til at tale om gay-friendly arbejdspladser. Tanken skræmmer mig.

Priden handler om, at alle vi, der er blevet kaldt anderledes, viser, at det at være anderledes er det samme som at være normal, som er det samme, som at være unormal, som er det samme som at være, som man har lyst til at være, som man er født, som man ser ud. Det handler om at være glad, og det handler om at være ligeglad.

Hverdagspriden er hver dag og skal foregå alle årets uger. Tag oplevelserne og stemningen med hjem i din organisation – så skal jeg love for, at der vil blive skabt rummelige arbejdspladser.

Det er okay at begå fejl, bare vi ikke bliver berøringsangst ved frokosten. Jeg kender det da fra mit eget liv. Nogle gange må man lige forklare, hvordan ens liv hænger sammen. Jeg er selv kun et menneske, der begår fejl. Jeg har lært og lyttet, når jeg har talt forkert eller sagt nedsættende ting om andre. Vi skal lytte og vigtigst af alt, lære. Alle eksempler er gyldige. Så skab en »Vi opfører os ordentligt- politik« på din arbejdsplads. Ud af strategilokalerne og tal med alle kollegaer. At tale nedsættende om nogle former for minoriteter i arbejdslivet er uacceptabelt.

Jeg håber, vi ses til priden!