Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hør Aleppos bøn

»Lad os vende sorgen i Syrien til glæde. Giv ikke op halvvejs, så har hjælpen ingen nytte gjort. Husk, hvem vi er. 'Fuglen og den fattige skal også være mæt'.

Julen har englelyd. I Danmark findes den i mange varianter fra Grundtvigs salmer til Anders Mattesens provokerende »Jul på Vesterbro« og nu Gulddrengs flabede »Guld jul«. Forskelligt repertoire som på trods af det mangfoldige genremiks bidrager fælles til forventningens glæde. Udsigten til julen, familiesamvær, fred og kærlighed.

I Aleppo høres ingen englelyd, men lyden af bomber, mødre der skriger, når deres børn bliver dræbt, og mænd der græder i afmagt over ikke at være i stand til at beskytte deres familier.

Ja, jeg indleder årets sidste indspark i et klichésprog. Et sprog, som egentlig matcher julens kærlighedsbudskab temmelig godt, men som også i den forbindelse bidrager til at ridse det paradoksale op og fremhæve de uforenelige modsætningspar, som den søde juletid også er karakteriseret ved. Krig-fred, kærlighed-had, mæt-sulten, sammen-alene, selvforkælelse-godgørenhed og gavmildhed-grådighed.

Danmark – og jeg skriver Danmark, da vi i vores demokratiske land sammen har valgt regeringen – fravælger at sende 200 mio. kr. til nærområderne i Syrien. Muligheden kunne ellers retfærdiggøres med et autoritetsargument, der handler om, at Danmark ikke som anslået modtager omkring 10.000 asylansøgere i år, men derimod ca. 6.000. Her kunne regeringen have valgt at bruge de ubrugte midler på nødhjælp og lade gavmildheden skinne igennem, men som så ofte før er grådigheden stærkest på trods af højtidens fællesmenneskelige forkyndelse.

De uforenelige modsætningspar fremstår i dette skuespil som regeringen og oppositionen, og selv ikke den søde juletid kan kombinere dem i fælles forståelse og handling. For at blive i Grundtvigs metaforik er regeringen »Gud Faders velbehag«, men den vil ikke sorgen vende.

Vi kan gøre en stor forskel

Regeringen valgte i årets begyndelse at sende danske styrker og kampfly til Syrien for at bekæmpe IS. Disse bliver nu hentet hjem. Danmark valgte at være en brik i spillet, og alle ved, hvad manglende brikker gør ved et spil. Kapitlet må nødvendigvis afsluttes på ordentlig vis, før et nyt kan begynde.

Aftalen var ganske rigtig, at ordningen skulle køre i seks måneder, og så skulle tropper og grej sendes hjem. Hvad kan man bruge sådan et argument til? Aftaler som disse må betragtes i kontekster og justeres undervejs. Så vil man, kan man erstatte med ekstraordinær hjælp, der indbefatter eksperter som ingeniører og lignende.

Der ses ingen tegn på bedre tilstande i Syrien. Tværtimod. Gør begge dele. Hjælp på flere fronter. Det kan Danmark nemlig godt. På trods af et lille areal og ligeledes lille indbyggertal, kan vores land gøre en stor forskel. Lad os vende sorgen i Syrien til glæde. Giv ikke op halvvejs, så har hjælpen ingen nytte gjort. Husk, hvem vi er. »Fuglen og den fattige skal også være mæt«.

Julen er tid for mange ting. Også dårlig samvittighed. Det kan vi gøre noget ved.