Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Højrefløjens manglende selvopgør

Der kan ikke herske megen tvivl om, at kritik af amoralsk adfærd i erhvervslivet generelt og bankerne mere specifikt på højrefløjen er en ny ting.

Foto: Liselotte Sabroe. Ligegyldigt hvor forargede diverse medlemmer af Venstre og Konservative er i pressen ovber Danske Bank-sagen, så mangler selvopgøret om forholet til bankerne, skriver Leif Donbæk. .
Læs mere
Fold sammen

I mange år har vi venstrefløjsere, ganske fortjent, måttet høre på, at vi først må tage et opgør med de antidemokratiske kræfter i egne rækker, før, vi kunne tages seriøst i vores mere generelle politiske virke.

Kritikken gjorde ondt, fordi den var sand. Generationerne før mig og også til dels min egen generation på venstrefløjen har gjort sig skyldig i megen dumhed. Både intellektuelt, oftest demonstreret ved diktatorapologi, og konkret, når bøller yderst på fløjen overfalder anderledes tænkende.

Leif Donbæk Fold sammen
Læs mere

Opgøret manglede, men de sidste par år er vi kommet efter det.

Og i disse dage med Danske Bank-sagen er rollerne byttet om, for ligegyldigt hvor stor respekt jeg har for Rasmus Jarlovs kontante og stoute indsats som ny erhvervsminister, eller ligegyldigt hvor forargede diverse medlemmer af Venstre og Konservative er i pressen, så mangler selvopgøret.

For før jeg tager deres kritik af Danske Bank og deres (berettigede) ophidselse seriøst, skylder de at adressere fortidens fejl, for der kan ikke herske megen tvivl om, at kritik af amoralsk adfærd i erhvervslivet generelt og bankerne mere specifikt, på højrefløjen er en ny ting.

Bankmobning nej tak

De fleste husker eksempelvis en af de forrige erhvervsministre for Konservative, nærmere bestemt Brian Mikkelsen, der for ganske få år siden gjorde det til sin mærkesag, at man ikke måtte »mobbe« bankerne. Ja, det sagde han faktisk i december 2016 – og han fortsatte med, at vi nu skulle deregulere yderligere.

Men Brian Mikkelsen var jo ikke alene. Løkkes regeringstid har ikke ligefrem handlet om at øge kontrollen med erhvervslivet. Nej, tværtimod, hver gang vi på venstrefløjen har forsøgt at adressere problemerne,  er vi blevet udskammet, for ikke at have forstået hvad det drejer sig om, eller min personlige favorit, den klassiske: Hvis det er så nemt at være direktør, så kunne du jo bare selv starte en virksomhed. Den findes i et utal af variationer, og de er alle lige pinlige.

Derfor, kære venner på højrefløjen, før vi kan tage jeres nyfundne kamp mod svindel seriøst, så skylder I os et selvopgør – I skylder at turde kigge jer selv dybt i spejlet og anerkende, at det er jeres årelange kamp mod kontrol med virksomheder, jeres banditter-i-habitter-apologi, som har medført en stor del af de problemer, vi har i dag.

Det er jeres laissez faire-tilgang til erhvervslivet, der har givet os så mange problemer, og før I erkender dette, kan I ikke komme videre – I er nødt til at indse, at regulering ikke altid er af det onde, ligesom vi på venstrefløjen måtte indse, at man ikke bliver en god leder, bare fordi man kalder sig »socialist«.

Når I gør det, så vil jeg fejre jer, for da vil I være som den fortabte søn fra Lukas-evangeliet, der vender hjem og (delvis) gør afbigt efter at have klattet sine penge væk, men dog har opnået indsigt nok til at turde lægge sit liv om.