Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Højere skatter er ikke lig med velfærd

Men vi lever i et jantelovssamfund og har ikke noget imod at tage mere fra de rige. Til ingen verdens nytte...

Mersiha Cokovi. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ved at være pænt underholdende at være tilskuer til, at Liberal Alliance ca. otte gange, siden folketingsvalget i 2015, har truet med at vælte Danmarks liberale Parti, Venstre, på grund af topskat. Nu har jeg selv været efter Anders Samuelsen gentagne gange for alt det råberi om, at »ulven kommer«, men jeg må give manden ret i, at skattelettelser er noget, det i meget høj grad er værd at kæmpe for. Både i toppen og i bunden.

Mange forbinder, fejlagtigt, højere skatter og afgifter med bedre velfærd. Men det har, i praksis, vist sig at være helt forkert. Vi har aldrig betalt så meget i skatter og afgifter, som vi gør i dag, og vores kerneydelser i den offentlige sektor er ikke blevet bedre af det. Tværtimod. Nybagte mødre sparkes ud af hospitaler få timer efter fødsel, ældre får lov til at spise vakuumpakket op til en uge gammel mad, og svage og hjælpeløse borgere kan ligge i eget pis og afføring i op til flere dage. I dagens Danmark. Til gengæld har vi råd til at sponsorere musikevents, indkøbe el-cykler til 80.000 kr. stk., taxaboner til dovne unge, selvlysende bænke og cyklende julemænd. Mens patienter får sparekniven, bliver der købt kunst for flercifrede millionbeløb på sygehuse. Så er der en venlig sjæl, der kan forklare mig, konstruktivt, hvorfor disse penge ikke skal blive i lommerne på dem, der har tjent dem, frem for at blive brugt så perverst, at det er sørgeligt at se på?

Men vi lever i et jantelovssamfund og har ikke noget imod at tage mere fra de rige. Til ingen verdens nytte – andet end at prestigeprojekter bliver finansieret, og staten kommer i konkurrence med i forvejen pressede private virksomheder ved at administrere cykeludlejning, taxakørsel, mm.

Så jeg kan ikke se, hvorfor folk skal arbejde 60 timer om ugen, gå glip af deres børns opvækst og andet sjovt, som mange af os andre, der tjekker ud kl. 16 og nyder, når deres hårdt tjente penge bliver brugt på så respektløs en måde.

Så højere skatter eller for den sags skyld topskat har ikke noget at gøre med bedre velfærd. Det har, derimod, den rette prioritering i den offentlige sektor. At satse på varme hænder i stedet for bureaukrati og ydelser, der slet ikke burde administreres af staten eller kommunerne.

Men i dag er det nemmere at hade de rige og mene, at de ikke har fortjent at være, hvor de er i dag, uden at se tilbage på deres vej dertil, end det er at sætte sig ind i forvaltningen af folks hårdt tjente penge. Vi taler om retfærdighed og lighed, men er lighed altid retfærdig? Jeg vil personligt foretrække, at vi alle har mere mellem hænderne end at vi er lige på bundlinjen.