Hjælp, Tesfaye vil tage tyendet!

Debatten om au pairer viser, at feminismen må vælge mellem at have underbetalt tyende fra den tredje verden og flere kvinder på de sagnomspundne bestyrelsesposter. Et pikant problem.

»Hvor skal man lægge sin sympati som feminist anno 2019? Hos det dårligt betalte asiatiske tyende?« spørger Eva Selsing. Thomas Lekfeldt

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det har, forståeligt nok, skabt panikstemning i velhaversegmentet, at arbejderen Mattias Tesfaye lægger op til at afskaffe den fordelagtige au pair-ordning, der giver adgang til billig hushjælp. Men det har også prikket til et moderne feministisk paradoks, som uddestillerer de meget modsatrettede fraktioner, den såkaldte kvindekamp indeholder i dag.