Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hizb ut-Tahrir fik den omtale, de kom efter

Lisbeth Knudsen: Lad mig starte denne søndag med en stor og markant tak til de demonstrerende kristne såvel som muslimer, ministre og folketingsmedlemmer og almindelige danskere fra højrefløj til venstrefløj, der fredag aften fandt vej til Det Kgl. Bibliotek for på fredelig vis at tage afstand fra den ekstremistiske islamiske bevægelse Hizb ut-Tahrir og deres uhyrlige synspunkter.

Demonstrationen viste, at deres udtalelser og holdninger ikke bare er noget, som vi i Danmark møder med et NÅ! Det er noget, som vi på demokratisk vis tager skarpt afstand fra. Demonstrationen viste, at uanset om der var tale om tilhængere eller modstandere af krigen i Afghanistan, så kunne også fremtrædende danske debattører finde sammen i en reaktion mod Hizb ut-Tahrirs opfordring til at dræbe danske soldater, som gør tjeneste for Danmark dernede. Hele sagen om Hizb ut-Tahrirs møde på Det kgl. Bibliotek bliver af nogen opfattet som almindelig dansk tossegodhed overfor ekstremistiske kræfter, som direktøren for biblioteket burde have smidt på porten, allerede da de henvendte sig første gang for at leje lokaler til mødet. Politikere fra flere partier såvel som kulturministeren opfordrede direktøren til at tage skraldet for sandsynligvis at bryde med forvaltningsloven ved som offentlig institution at forskelsbehandle en organisation, der indtil videre er fuldt lovlig, og knægte ytringsfriheden for disse fanatikere, der drømmer om noget så absurd som indførelse af kalifatet i Danmark. Politisk fanatisme og ekstremistisk gidseltagning af en religion skal ikke bekæmpes med forbud og trusler. Det ville give dem et martyrium, som de absolut ikke fortjener. Deres synspunkter skal imødegås med protest, sund fornuft og synlig modreaktion. Heldigvis er en markant del af den modreaktion kommet fra fornuftige og ansvarlige muslimer her i Danmark, som ikke vil have deres liv og fremtid ødelagt af disse fanatikere.

I DANMARK MENES HIZB ut-Tahrir at have under 100 aktive medlemmer, selv om de til debatmøder flere gange har samlet 1.200-1.400 tilhørere. Organisationen er forbudt i Holland og Tyskland og anses i Sverige for at være en terrororganisation. Herhjemme har flere partier krævet Hizb ut-Tahrir opløst, I 2004 fandt rigsadvokaten ikke grundlag for at opløse Hizb ut-Tahrir i Danmark. Justitsministeren har bedt rigsadvokaten om igen at kigge på sagen. Den demokratiske stats dilemma og mediernes dilemma er her, at vi kommer til at give denne lille, ligegyldige bevægelse helt ekstrem stor opmærksomhed, fordi deres udtalelser netop er så stødende og uhyrlige. Der var sort af TV-sendevogne og journalister på kajen i København ved Det kgl. Bibliotek fredag aften. Der er nu sendt masser af TV-minutter og skrevet masser af spaltemeter om mødet både før, under og efter dets afholdelse i de danske medier, og Hizb ut-Tahrir kunne ikke have drømt om mere. Men forhåbentlig har vi i medierne sammen med de demonstrerende danskere foran biblioteket været med til også at bevidstgøre danskerne om fænomener som Hizb ut-Tahrir ved at udstille deres religiøse fanatisme og deres stærkt stødende angreb på de danske soldater, som ofrer liv og lemmer i Afghanistan. I demokratier må vi tåle folk med selv de mærkeligste synspunkter og respektere deres ret til ytringsfrihed, samtidig med at vi håndhæver vores ret til at sige dem imod og bekæmpe deres meninger med alle lovlige midler.