Historisk SV-regering ligner en realitet

Den afgående regering har 20 ministre, men det antal kan hurtigt vokse, når en ny kabale skal lægges.

»Arbejder-bonde-alliancen« har nogen kaldt SV-regeringen anno dazumal med en ironisk distance, og betegnelsen har dertil også lidt kommunistisk swung over sig. Det er dog et billede, som ikke helt passer til 2022,« skriver Jarl Cordua. Bo Amstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det bliver et historisk øjeblik, hvis det lykkes for Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen at svejse dansk politiks hovedmodstandere i de sidste 30 år sammen i en ny SV-regering. Den vil således blive et endnu større referencepunkt end forgængeren tilbage i 1978-79, der siden blev skrækeksemplet på, hvor slemt det kunne gå, hvorfor tanken næsten har været utænkelig. Altså lige indtil, at Mette Frederiksen i sin tale på grundlovsdag i fjor på vegne af Socialdemokratiet genoplivede ideen.