Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hirsi Ali har ikke forstået Vesten

Søren Krarup: Det er velment og tiltalende, når hun gør frihedsrettigheder og tolerance til Vestens kerneværdier. Men hvis hun ikke forstår, at denne kultur hænger sammen med den skarpe, evangeliske sondring mellem Guds og kejserens rige, så fatter hun ikke dybden og dimensionen i Vestens virkelighed.

»Det betyder ikke, at vi ikke hører på Hirsi Ali med sympati og respekt. Et modigt, åndfuldt menneske, som har turdet sætte sig op imod nutidens uhyggelige mørkemagt. Vi beundrer hende alle,« skriver DFs Søren Krarup. Her går Ayan Hirsi Ali på talerstolen på DFs landsmøde, der blev afholdt i weekenden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carsten Lundager

Ayan Hirsi Ali er et åndfuldt og yndefuldt væsen, og det var en oplevelse at høre hende på Dansk Folkepartis årsmøde i Herning. For den, der har læst hendes to bøger, var det ingen overraskelse. Beretningen om hendes brud med islam og hendes efterfølgende orientering i Vesterlandet er skildringen af en somalisk kvinde, der ikke lader sig knække, men holder ud i sit opgør med en despotisk, menneskeforagtende ideologi.

Man fatter det ikke helt, når man ser og hører hende. Så fin, så æterisk, ja så spæd. Men der bor en jernvilje i den spinkle, spæde kvinde, og det er denne, man fornemmer, når man hører hende tale timelangt om sit forhold til islam og til Vesten. Vi lyttede alle, men i slutningen af hendes tale fremkom en diskrepans mellem Hirsi Ali og Dansk Folkeparti, som de refererende medier naturligvis har søgt at puste op.

Forholdet er jo nemlig, at Dansk Folkeparti har stillet krav om, at der skal sondres mellem vestlig og ikke-vestlig indvandring, og at den ikke-vestlige skal indstilles eller nedsættes betragteligt.

Hvorfor? Naturligvis fordi den ikke-vestlige indvandrer er væsensfremmed for dansk kultur og således meget vanskelig at integrere. Vi har oplevet det. Indvandrere, der stiller sig fremmede og fjendtlige til sammenhængen og den samfundsmæssige virkelighed i dette vestlige land, hvorfor det for folkets, fremtidens og fredens skyld er nødvendigt, at vi begrænser ikke-vestlig indvandring kraftigt.

Men hvad med mig? spurgte Hirsi Ali med et indtagende smil. Jeg kommer fra et ikke-vestligt land. Er jeg så uønsket i Danmark? Vi svarer alle nej, når det er Hirsi Ali, der spørger, men i hvert fald jeg fornemmer så også, hvorledes hun alligevel på afgørende vis er fremmed for den verdensdel, hun er kommet til. For hvad er Vesten?

Vesten er i sidste instans det samme som kristenheden. Det er kristendommen, der er den vestlige verdens afgørende grundlag og fundament.

Men som så mange i dag har hun sit udgangspunkt i oplysningstiden og er derfor fremmed for den vestlige kulturs egentlige indhold. Det er velment og tiltalende, når hun gør frihedsrettigheder og tolerance til Vestens kerneværdier, men hvis hun ikke forstår, at denne kultur i sidste instans hænger sammen med et kristenmenneskes frihed (Luther) og dermed er afhængig af den skarpe, evangeliske sondring mellem Guds og kejserens rige, så fatter hun ikke dybden og dimensionen i Vestens virkelighed.

Hun er som sagt ikke ene om det. Også hæderlige danske kritikere af islam tager udgangspunkt i oplysningstiden og tror, at de dermed rammer i midten af skiven.

Den velmente overfladiskhed er ubegrænset, fordi et ægte forhold til kristendommen desværre er ved at være lige så ubegrænset - i hvert fald i forfatteres og mediemenneskers verden. De frastødes med rette af islam - dens des-poti, dens intense hadefuldhed, dens foragt for frihed.

Men de ved ikke, hvorledes skellet mellem Vesten og islam er skellet mellem evangelium og lovreligiøsitet, og hvorledes alle de afledte modsætningsforhold kommer af denne modsætning.

Derfor er der så dyb sandhed i sondringen mellem vestlig og ikke-vestlig indvandring. Derfor er understregningen af denne sondring så afgørende for vores fremtid. Derfor skal Dansk Folkeparti roses, fordi man her sætter fingeren på det afgørende punkt.

Det betyder ikke, at vi ikke hører på Hirsi Ali med sympati og respekt. Et modigt, åndfuldt menneske, som har turdet sætte sig op imod nutidens uhyggelige mørkemagt. Vi beundrer hende alle.

Men vi konstaterer også, at der er noget afgørende ved Vesten, hun ikke forstår.