Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Himmel og helvede

Betyder det så, at vi skal forbyde Grimhøjmoskeen? Absolut ikke. I så fald er vi ligeså formørkede som de imamer, der kontrollerer moskeen.

Søren Hviid Pedersen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne har af kristendommen lært at elske sin næste. I hvert fald har vi lært, at det at elske sin næste er en norm, som vi alle bør stræbe efter. Dermed ikke sagt, at vi i vores konkrete hverdag og hver især bestandig fejler, men næstekærligheden er en norm, der anvendes, når vi vurderer vore egne og andres handlinger. Det er nok derfor, at de seneste dages afsløringer af, hvad der i Grimhøjmoskeen bliver undervist i, har provokeret så mange. Det er artige sager! Stening, piskning, dødsstraf og mistro til alt dansk kristen kultur. Her undervises ikke i, hvordan vi bedst elsker vor næste, men tværtimod i, hvordan vi bedst fordømmer og straffer vor næste for ikke at leve op til den islamistiske lovreligion. Netop modsætningen til alt det, som Kristus lærte os kristne. Godt nok er vi vor næstes vogter, men det giver os ikke ret til at fordømme, håne, piske eller stene vor næste. Som Kristus sagde – den som ikke har syndet, kast den første sten, hvorefter alle begav sig slukørede hjem igen!

Denne ydmyghed og frihed til at leve et liv i ansvar over for næsten er fuldstændig fraværende i den islamistiske lovreligion, som den kommer til udtryk i Grimhøjmoskeen. Her lærer vi i ekstrem grad, hvad det er, vi er oppe imod. Her oplever vi negationen til dansk kristen kultur, to ting der ikke kan skilles ad. Og vi lærer også, hvad konsekvensen bliver, når vi som danskere bevæger os væk fra dansk kulturs fundament, kristendommen.

Når kristendommen skylles ud med badevandet, begrundet i multikulturalisme, diversitet og globalisme, kommer helvede ind! For det er helvede, når man vil gøre sig til dommer for sin næste og idømme vedkommende stening, piskning og dødsstraf, fordi et højere princip kræver det. Om dette højere princip er kommunismen, nazismen eller politisk islam gør ingen forskel. Kunne man forestille sig, at den danske folkekirke ville forkynde et budskab, der i samme grad ville stene, piske og ihjelslå vor næste? Nej, vel!

Betyder det så, at vi skal forbyde Grimhøjmoskeen? Absolut ikke. I så fald er vi ligeså formørkede som de imamer, der kontrollerer moskeen. Nej, vi skal åbent bekæmpe denne dansk kulturs modsætning med alle de demokratiske midler, der er stillet os til rådighed. Vi skal åbent gå imod islamismen og dens fortalere, institutioner, foreninger og netværk. Det skal gøres gennem ord og tale, ikke gennem piskning, stening og undertrykkelse af danskernes frihed og folkestyre. Dernæst skal vi forkynde et danskhedens evangelium, der konkret og historisk har sit udgangspunkt i kristendommen.

Måske man kunne håbe på, at den danske folkekirke træder i karakter og meget mere offensivt vil forkynde på sit grundlag og gå op imod islamismen? Det er på høje tid.