Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hijab og Playboy

Moralen? Hverken tørklæde eller let påklædning afgør kvindens karakter og position i forhold til det modsatte køn. Det gør kvinden bag det ydre selv.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lokale og internationale medier, bl.a. b.dk i fredags, oversvømmes i øjeblikket med omtale af den muslimske journalist, Noor Tagouri, som pryder oktober-udgaven af magasinet Playboy iført hijab. Nyheden omtales direkte som »historieskrivning«.

Men hvad er det epokegørende ved denne provokation? Hijab kan objektivisere kvinden ligeså meget, som Playboy gør det med afklædte kvinder. Når kvinden tildækkes eller afklædes med det formål at hhv. tæmme eller tænde mandens begær, bliver hun gjort til et objekt. Desuden er der en del tørklædebærere, som overkompenserer for hårmaskering ved at gå ekstra meget op i make up, frækt undertøj, stramme jeans og bluser, der fremhæver deres former, og dermed går rundt som omvandrende sex-symboler. Mystikken, pakket ind i silkestof, kan give den modsatte effekt end hensigten oprindeligt er med hijab.

Ligesom en del muslimske kvinder udsættes for social kontrol og krav om at bære tørklæde, er der mange, der vælger hijab frivilligt, og på baggrund af en selvstændig overbevisning, selv om det i øvrigt ikke er et påbud i Koranen. De opfatter det som en magtposition og markering af, at manden skal gøre sig fortjent til at løfte sløret for deres ynder. Deres påklædning afspejler således en livsstil og et brand – og jo mere kritik, de får af deres standpunkt, jo mere holder de fast. På samme måde kan kvinder bruge let påklædning og nøgenhed som en magtdemonstration, hvor de erklærer totalt ejerskab over egen krop, nægter at leve op til forældede normer og understreger deres evne til at sætte grænser for det modsatte køn, uanset hvor inviterende de måtte optræde. Jeg var engang på en natklub, hvor en flot blondine, der normalt poserer nøgen i diverse aviser og blade, fremførte sig stilfuldt og reserveret. Da en fyr henvendte sig til hende lidt anmassende, fik hun sat ham på plads med det samme. Han var ikke i tvivl om, at hun ikke var til fri afbenyttelse pga. hendes profession. Moralen? Hverken tørklæde eller let påklædning afgør kvindens karakter og position i forhold til det modsatte køn. Det gør kvinden bag det ydre selv.

Begge typer kvinder har, selv om jeg er uenig i deres tilgang, min respekt så længe deres valg er myndigt og frivilligt. Hvad jeg til gengæld finder degraderende, er konceptet bag objektivisering af kvinder, som dyrkes af såvel patriarkalske kulturer som den kvinde-sælgende industri, der lukrerer på at fremstille kvinden som en vare på et chauvinistisk marked. Tvungen hijab konsoliderer mandens ejerskab over kvinden og vedligeholder fejlopfattelsen af, at kvinden er ansvarlig for at regulere mandens lyster. Omvendt fungerer afklædte kvinder som et redskab til at tilfredsstille manden. Der er ikke noget imponerende over Playboys nye covermodel. Bruger man derimod en mand med hijab, og som skjuler sin six-pack, biceps og silikone baller med burka, på forsiden af Eurowoman, kan det være, vi kan tale om historieskrivning.