Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Her står vi så i regnen efter en bytur og ønsker et alternativ

Foto: Simon Dawson

Klokken er 03:07, og jeg vil hjem. Jeg åbner min Moove-app, men forventeligt forgæves. Ingen taxaer i nærheden. I desperationens øjeblik ringer jeg til diverse taxaservices. Men igen forgæves. Jeg må endnu en gang erfare, at forsøge at få fat i en taxa nytårsaften (eller hvilken som helst weekend i december for den sags skyld), er et håbløst projekt.

Jeg sadler om. I et febervildt øjeblik åbner jeg min Uber app, men den virker jo ikke, selvfølgelig. Så hvad gør man, når man står træt, kold og småfuld på gaden med kontanter på lommen og en fantasi om at se dyner? Ja, man kan tage et tog, der går et hver halve time, så der skal armeres med tålmodighed. Man kan også gå hjem, men der er langt at trave fra ydre Frederiksberg til Østerbro. Derfor må jeg ty til de offentlige valgmuligheder. Jeg finder en station.

23 minutters ventetid, skønt. Toget er forsinket. Der lugter af bræk. Folk er så tæt pakket sammen i kupeen, at der knap nok er plads til at skifte mening. Toget holder stille. To minutter. Tre minutter. Kør nu!

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Små syv km fra min bopæl og en time senere befinder jeg mig endelig hjemme, kold og gennemblødt efter gåturene til og fra diverse stationer. Jeg er træt, irriteret og generelt ærgerlig over, at jeg ikke kunne få en vogn hjem. Det havde taget 20 minutter. Jeg tænker tilbage til dagene med Uber. Hvor man let, bekvemt og billigt kunne få fat på en vogn efter en nat med stive sjusser og pokerspil. Men ak, den tid er forbi.

Selvfølgelig skal Uber betale sin skat. Men hvis manglende skattebetaling er målestokken for bandlysning fra de danske himmelstrøg, kunne jeg godt komme i tanke om et par store multinationale virksomheder, der står til rødt kort. Men min erfaring siger mig, at de ikke bliver smidt på porten lige foreløbig.

Så hvorfor skulle Uber smides ud? Forbrugerne elskede det. Chaufførerne elskede det. Men taxabranchen brød sig ikke om det. De brød sig ikke om konkurrence, der sparkede støvet af deres absolut uddaterede forretningsmodel. Så de trykkede deres politikere på maven, og ja, I kender resten af historien. Vi fik Moove-appen, og den er ok, når den virker, og når man skal fra A til B uden den mindste form for afvigelse. Men stiger efterspørgslen en aften, er det utroligt frustrerende, at man ikke kan få i en taxa eller blot et tidsestimat på, hvornår man kan forvente en.

Så her står vi og ønsker, at der var et alternativ. Med en liberal regering, som knap kan stå på mål for den basale liberale idé, at øget konkurrence (i de fleste tilfælde) er med til at skabe udvikling, som kommer både samfundet og forbrugere til gode.

Taxabranchen, som den ser ud i dag, er et klasseeksempel på en branche, som uden politisk beskyttelse for længst havde udviklet sig eller var døet ud. Men den hidtil eneste konkurrent blev jaget på porten, så hvor står de danske forbrugere? Kolde i regnen, med et brændende ønske om et lift hjem.

Lukas Christian Nielsen er stud.cand. på CBS.