I en tid hvor legaliseringstanker og cannabisolie-lobbyisternes glorificering fylder medierne, må jeg bare sige højt – hash er det farligste stof.
Ja, ja, fakta viser som de fleste efterhånden ved, at det paradoksalt nok er det legale rusmiddel alkohol, som har de største samfundsmæssige konsekvenser. Men jeg mener stadig, at hash er det farligste stof.
Bevares, bivirkningerne ved cannabis kan være et bedre alternativ end et smertehelvede affødt af alvorlige sygdomme. Og ja, der sidder et par kunstnere, journalister, en håndfuld hyperaktive stand up’ere og én falleret DJ og føler sig kreative og afstressede med en joint efter en hård dag. Det er ikke jer, jeg taler om. Det er de titusindvis af danskere, som er afhængige og heraf sort/hvid tænkende, små-paranoide, irritable og værst af alt, passive.
En tosset sociolog sagde engang, at »religion er opium for folket«, men danskerne er ligeglade med religion. I Danmark er hash – sammen med Candy Crush, dumme YouTube-klip og realityprogrammer – den »opium«, som får en kedelig del af befolkningen til at holde kæft og være hensigtsmæssigt passive.
Og så tænker du nok: What’s not to like!? Det er da praktisk, at der f.eks. bliver set gennem fingre med hash i de danske fængsler, så voldspsykopater, bandemedlemmer og rockere forholder sig passive og relativt medgørlige. Men hash-afhængighed har alvorlige konsekvenser, som er svære at måle. Som rusmiddelbehandler møder jeg mange hash-udløste psykoser. Når det er sagt, starter »hønen og ægget«-snakken altid. »De var nok blevet psykisk syge alligevel, det er ikke sikkert at det er hashens skyld.« Nej, det er ikke sikkert. Men ligesom nogle af os er disponeret for diabetes, og alligevel kan undgå sygdom ved forebyggelse med sund livsstil, er nogle af os disponeret for psykisk sygdom, som jeg er overbevist om kan forebygges ved bl.a. at undgå hash.
Latenstiden (tiden fra debut med et rusmiddel til behandlingsstart) er årelang for hash, og det er nok, fordi det for mange alligevel er muligt at passe et ukompliceret job og ellers tåge gennem hverdagen som en bleg, men dog levende zombie i hættetrøje.
Hashmisbrugeren er ikke højrøstet og påfaldende upassende til familiefester og forældremøder. Men afhængighed skaber dysfunktionelle forældre med humørsvingninger, manglende initiativ, søvnforstyrrelser, isolerer sig socialt, mangler nærvær og prioriterer stoffet over ting, som er vigtige for børn.
Hash er udover alkohol det mest udbredte rusmiddel i Danmark. I mine øjne er hash farligt, fordi det kan udløse psykoser, hæmme unges indlæring og ligesom andre rusmidler forårsage utilstrækkelige opvækstvilkår. Hash er det farligste stof, fordi farligheden bagatelliseres. »Det’ jo kun hash«. Vi negligerer, hvordan stoffet på sørgeligste vis kommer snigende og pacificerer mennesker i årtier.
Hvilket spild af talent og liv.
