Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Har vi tabt til terror?

Igen et afskyeligt og fejt angreb på det åbne samfund. Igen ankommer antiterrorkorpset efter angrebet. Igen kendte politiet gerningsmændene, men fik dem ikke stoppet før angrebet. Og igen vil politikere vinde kampen mod terror for enhver pris. Sagen er bare, at vi har tabt til terror. Ingen ved, hvad der virker eller ikke virker i terrorbekæmpelsen. Her er ingen etableret videnskabelig evidens for metoder og mål. Vi fægter derfor i blinde.

Den aktuelle masseovervågning er en blindgyde, hvor efterretningsvæsnet drukner i irrelevante data og falske positive. Støjen og de gigantiske datamængder gør det umuligt at analysere de indsamlede data meningsfuldt.

I Europa lever i dag en stor gruppe mennesker med europæisk statsborgerskab, som står i radikal opposition til de europæiske værdier. Disse mennesker er kombineret med afviste illegale asylansøgere og hjemvendte syrienskrigere og er en gigantisk og uløselig sikkerhedsrisiko

Antallet af potentielle terrorister er derfor nu så stort i Europa, at det er en politimæssig og logistisk umulig opgave at overvåge dem alle. Ofte sker der fejl, hvor de forkerte overvåges, og de rigtige overses. Det er også uklart og umuligt at vide, hvornår, hvorfor og hvem i den store gruppe af potentielle terrorister der bliver realiserede terrorister.

Det er heller ikke muligt at opstille en statistisk model til at forudsige terror, da det er en lavfrekvent begivenhed i en kompleks verden med for få datakilder, hvor terrorister gør alt for at tilpasse sig og undgå alle forsøg på at stoppe dem. Det er desuden dyrt at døgnovervåge de potentielle terrorister, uden at de opdager det. Desværre er gruppen, vi gerne vil overvåge, i Danmark større end det antal, som vi har besluttet, at vi har råd til at overvåge.

Resultatet er for mange falske positive uskyldige og muligvis en eller to utilgivelig falsk negativ terrorist, som slipper gennem vores net af overvågning. Det er desværre heller ikke muligt at opstille en meningsfuld profil på dem, som er eller bliver terrorister. Vi kan ikke længere bruge etnicitet, anskaffelse af våben og kommunikation som tilnærmede signaler på terror.

De profiler, som kan opstilles, er enten for brede, hvor de indbefatter tusindvis af mennesker, eller for smalle, hvor de ikke udsiger noget om andre end de få terrorister, profilen bygger på. Og hvor det, som vi tror er tegn på terror, skifter konstant - både hvad angår mål og metoder.

Nu bruges for eksempel hverdagsredskaber såsom knive og biler, hvor målet er såvel den europæiske infrastruktur som hele den europæiske befolkning. Og det er en næsten umulig opgave at begrænse adgangen, fordi biler og knive er en del af samfundets grundlæggende hverdagsredskaber.

Det er desuden en umulig opgave at forsvare vores infrastruktur og sociale liv når alt er blevet et potentielt mål. Ergo noget nyt må gøres hurtigt.