Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Har Trump ret i sin kritik af pressen?

Trumps langen ud efter medierne skal måske ses som en nødvendig konsekvens af en langtfra objektiv dækning af en person, der er kontroversiel, men valgt på demokratisk vis.

Henrik Day Poulsen. Fold sammen
Læs mere

USAs nye præsident er nu i Det Hvide Hus. Det er ikke sket uden brok fra den venstrefløj, som tabte. Pressen har ivrigt dækket protesterne over Trump og er gået amok i kendisser som Madonna og Scarlet Johansson, som har brugt deres berømmelse til at opnå taletid og kalde Trump for kvindefjendsk. Medierne har også ivrigt dækket lanceringen af den nye lilla »pussy-cat hat«, som også kvinder i København bruger i deres modstand mod Trump. Kendisserne og de tusinder pussier verden rundt synes blot at have glemt, at millioner af kvinder faktisk stemte på Trump. Madonna og co. lægger deres protest frem, som om de taler på vegne af alle kvinder. Det er vist en fordrejning af sandheden.

Det er et kendt fænomen, at venstrefløjen, når den ikke får sin vilje, forsøger at manipulere omverdenen ved brug af mindre fine metoder som f.eks. at generalisere en bestemt gruppes holdninger. Mange latinoer, sorte og bøsser stemte faktisk på Trump. Der var bare flere blandt disse minoritetsgrupper, der stemte på Hillary Clinton. Den del af sandheden, synes jeg, pressen har manglet at fortælle.

Venstrefløjen og kendisser

Brugen af kendisser er et ofte anvendt magtinstrument af venstrefløjen. Meryl Streep brugte sin kendisfaktor til at kritisere Trump. Men hverken Streep, Madonna eller Scarlet Johansson er mere kvalificerede til at fremføre politiske synspunkter end »Mr. Nobody fra The Middle of Nowhere«. Og mange af Mr. Nobody’erne stemte faktisk på Trump, fordi de ikke følte sig hørt af den politiske elite. Efter Madonnas tale kan hun tage hjem til sit luksushjem og drikke rosé Krug-champagne, som er hendes yndlingsdrik. Det eneste nye for hende er, at hun de næste fire år næppe får celebre invitationer til Det Hvide Hus. Mr. Nobody kan derimod tage hjem i trailer-parken og se, om han kan finde et job. Har medierne problematiseret venstrefløjens misbrug af kendisser og deres boykot af Trump? Stort set ikke. Hverken Jay Z, Beyonce eller Madonna har mere politisk ret end Mr. Nobody. Deres adgang til medierne er blot eksorbitant større.

Op til valget er de fleste nok enige om, at Trump ikke fik den bedste behandling i medierne i forhold til Hillary Clinton. Og efter valget fortsætter medierne med at skrive, at den populistiske stemning har vundet. Så Mr. Nobody er altså populist bare fordi, han stemmer på en præsident, som lover forandring. Det gjorde sorte, da Obama blev valgt. Men medierne kaldte ikke de sorte for populister.

Mediernes behandling af Trump blev helt bizar dagen efter indsættelsen, da BBC havde interviewet en Trump-støtte, der ville problematisere kritikken af ham, på en så dårlig skype forbindelse, at interviewet måtte afbrydes. En tilfældighed? Måske. Pussy-hat bevægelsen fik prime time-dækning i højt TV-format.

Tid til selvransagelse i medierne?

Spørgsmålet er derfor, om Trump faktisk har ret i, at mediernes dækning af ham er selektiv? Jeg tvivler på, at ret mange journalister har stemt på Trump. Og blandt danske journalister skal man nok lede længe efter en Trump-supporter. Så Trumps langen ud efter medierne skal måske ses som en nødvendig konsekvens af en langtfra objektiv dækning af en person, der er kontroversiel, men valgt på demokratisk vis. Er det tid til selvransagelse i mediebranchen?