Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Det er let at fortabe sig i spektakulære skandaler som Jon Stephensen-sagen, hvor det nu orlovsramte folketingsmedlem fra Moderaterne angiveligt ikke kunne lade være med at bruge sin smartphone som forlænget kønsorgan i en ellers politisk faglig sms-dialog med et 19-årigt kvindeligt medlem af partiet.
Der er da også – udover den helt ubegribelige adfærd – kimen til politisk sprængfarlighed i sagen: Hvis Jon Stephensen på et tidspunkt vælger at forlade Moderaterne, men bliver i Folketinget, er regeringens flertal skrumpet til det minimale. Hvilket givetvis har været styrende for overvejelserne bag det, der endte med en klassisk Lars Løkke-manøvre sent mandag aften: Jon Stephensen tager nu selvbetalt orlov og vender måske – måske – tilbage til Folketinget til oktober.
Krigen tæt på
Når det så er sagt, så har jeg valgt at bruge det meste af mit nyhedsbrev på noget andet i denne uge, for jeg synes, det er vigtigt heller ikke i denne sammenhæng for længe ad gangen at glemme, overse eller ignorere vor tids største historie, der kontinuerligt foregår ikke langt fra os i det østlige Ukraine.
Det er så let at parkere Ukraine-krigen langt bagude i de daglige, mentale prioriteringer i et liv, hvor mange af os sikkert har alt for meget at gøre, men lad være. For krigen i Ukraine kan stadig komme til at vende op på vores tilværelse på måder, som vi slet ikke har gjort os klart endnu.
DRs afsløringer i denne uge af russiske spionskibe, der i skjul åbenbart tager bestik af energiforsyningslinjer på havbunden i farvandene omkring Danmark, efterlader i hvert fald ikke nogen tvivl: Krigen kan hurtigere blive mere nærværende, end vi bryder os om.
Ude ved fronten synes tingene at have stået stille i månedsvis. »Stået stille« dækker her over blodige kampe i og omkring blandt andet Bakhmut – en frontlinje, der kan vise sig at være den grusomste i Europa siden Anden Verdenskrig.
Umiddelbart er stilstanden godt nyt. Russernes længe bebudede vinteroffensiv synes at være endt i meget små fremskridt, og der er nu, som Berlingskes Peter Suppli Benson forleden kunne fortælle, ret solide forlydender om en forestående og måske allerede indledt ukrainsk forårsoffensiv.
Knap to år
Alligevel er jeg personligt mere og mere betænkelig ved situationen, som månederne går. Af især én grund. For den brutale realitet er, at Vesten sammen med Ukraine måske kun har knap to år tilbage at handle i, før vores egen virkelighed i Vesten kan have ændret sig fundamentalt. Med følger også for krigen.
I denne uge var den store nyhed fra USA, at den mest populære amerikanske nyhedsvært, Tucker Carlson, er fortid hos Fox News. Tucker Carlson har været en kontroversiel figur på mange måder. Både i forhold til den sag anlagt af Dominion Voting Systems, som i sidste uge endte med et 5,4 milliarder kroner dyrt forlig for Fox, der havde tilladt værter og gæster at viderebringe løgnen om svindel med stemmemaskiner ved præsidentvalget i 2020. En af de centrale figurer her var Tucker Carlson.
Men han har også været en stemme på en anden front: Ukraine-fronten. Tucker Carlson har længe lydt som om, at han læste op af russiske spin-manualer, når han har talt om krigen. Se bare her i et program fra marts i fjor:
Trump og Ukraine
Det samme gør sig gældende for den i tiltagende grad førende, republikanske præsidentkandidat, tidligere præsident Donald Trump.
Hvis Trump igen bliver USAs præsident, har han svoret at ville afslutte krigen i løbet af én dag. Det kan kun lade sig gøre ved at give efter for væsentlige russiske krav.
Det er derfor, at vi gør klogt i ikke at glemme den krig. Vi kan hurtigt ende i en situation, hvor viljen i Vesten til at støtte Ukraine fortager sig. Den skelsættende dato her er præsidentvalget i USA 5. november 2024. Efter det kan alt være oppe i luften, og dermed også vores egen sikkerhed her i Danmark.
Russerne skal derfor de facto besejres inden for de næste 20 måneder. Ukraine har travlt. Det samme har vi.
Er du rigtig klog?
Jeg bruger jo altid mit nyhedsbrev på at fortælle dig lidt om alt det andet gode, som Berlingske har til dig, og denne gang vil jeg gerne reklamere for en quiz!
I mange år har Berlingskes videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard til glæde for utroligt mange læsere drevet quizzen »Er du rigtig klog«, som er udkommet i ferieperioder, når mange har ekstra god tid til at besvare en række spørgsmål om skiftende temaer.
Nu har Berlingske udvidet konceptet til at udkomme hver eneste dag på berlingske.dk.
Et par af de seneste quizzer får du her:
Er du rigtig klog: Hvad ved du om Tyskland?
Er du rigtig klog: Gæt en økonom
Er du rigtig klog: Hvad ved du om fiktive og virkelige rumrejser?
Der er altid en præmie på spil. I denne måned et gavekort på 2.000 kroner til interiørbutikken Umage, og det eneste, det kræver, er, at du logger dig på som bruger på berlingske.dk.
Hvor mange minutter endnu?
Tilbage er kun ugens sang, og jeg prøver jo altid at få den til at rime på hovedtemaet i ugens borgerlingske-nyhedsbrev.
Fornemmelsen af nedtælling mod noget potentielt katastrofalt er der skrevet mange gode sange om, men en af de bedste er nyligt afdøde Povl Dissings klassiske »25 minutter endnu«. Den får du derfor her.
God fornøjelse – og fortsat god uge.
