Hanna Ziadeh: Det er ikke tilfældigt, at Israel oplever en islamisk terrorbølge lige nu

Terrorbølgen mod Israel afslører den degenerering af den palæstinensiske kamp fra en modstand mod en voldelig besættelse, som det var under den første Intifada i 1980erne, til islamiske voldskampagner rettet mod fredsbestræbelserne mellem Israel og moderate arabiske stater.

»Terroristen formåede at dræbe tre og såre 11 personer før israelske sikkerhedsstyrke dræbte ham dagen efter. Tel Aviv-angrebet kom på et kritisk tidspunkt for den israelske regering,« skriver Hanna Ziadeh. Jack Guez / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mens verdens blik var rettet mod krigen i Ukraine, blev Israel ramt af en række palæstinensiske terrorangreb. Fire forskellige, israelske byer blev ramt af fem terrorangreb, hvor 14 israelere blev dræbt, deriblandt to israelske politifolk med arabisk baggrund og, tragisk nok, to ukrainere.