Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Handelsskoleelever: Kære arbejdsgiver – tag dog ansvar

»Vi har gjort, som I har bedt os om, men I vil stadig ikke tage os ind i jeres virksomheder på en elevplads.«

Jonas Thisted Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære arbejdsgivere! Nu må i snart bestemme jer og tage ansvar. I bliver ved med at råbe op om, at I mangler kvalificeret faglært arbejdskraft, men samtidig mangler tusindvis af unge elever en elevplads. Dem, som i mener, at I kommer til at mangle ude i virksomhederne, vil I ikke være med til at sikre, at de kan færdiggøre deres uddannelse. Kan I ikke se det paradoksale i det?

I ønsker, men vil have, at alle andre sikrer ønsket for jer. Er det ikke jeres tur til at tage ansvar? I vil lade det påhvile skolerne at tage ansvaret for at skabe praktikpladser lokalt ved at oprette forsøgsordninger med et såkaldt »praktikplads-taxameter«. Men hvem skal egentlig stå med ansvaret? Det skal I.

Med EUD-reformen har I stillet jeres krav til de unge elever, som startede i 2015. Vi har gjort, som I har bedt os om, men I vil stadig ikke tage os ind i jeres virksomheder på en elevplads. Jeg må stille mig uforstående over for dette. Vi har gjort, som i har bedt om, men alligevel vil I ikke hjælpe os med at blive færdige. Vi har taget ansvar.

For nylig kunne man så læse, at flere og flere havner i skolepraktik, fordi de ikke kan få en uddannelsesaftale, og det betyder, at der er elever, som ikke kan færdiggøre deres ønskede uddannelse i en virksomhed, som alt andet lige vil være det klart bedste – det håber jeg ikke I er uenige i. Det kan ikke være rigtigt, at der er flere, som skal ende i skolepraktikken, når det er ude i den reelle verden, i virksomhederne, man klart kan få den bedste uddannelse, og der, man er i kontakt med virkeligheden.

Vi oplever desværre, at dele af skolepraktikken er virkelighedsfjern og derved af nogle opleves som spild. Selv om vi kan det vi skal, og vi ved hvad vi skal gøre, så får vi ikke den nødvendige praktiske erfaring ind under huden. Vi ser desværre også tilfælde med skolepraktikelever, som ikke kan finde en elevplads, fordi de har været i skolepraktik og derfor ikke er attraktive. Så nu, hvor I ikke har villet tage ansvar, vil jeg komme med et forslag: Hvad med at lade skolepraktikcentre konkurrenceforvride?

Nu er der sikkert mange arbejdsgivere, som sidder og bander og svovler over dette forslag. Måske får man kaffen galt i halsen, men det er der også mange unge, der gør, når de skal i skolepraktik og finder ud af, hvad det egentlig indebærer. Hvis man lader skolepraktikcentre konkurrenceforvride, er vi sikre på, at vi får en masse unge faglærte med den nødvendige praktiske erfaring til at gå direkte ud i job. Hvis I så ikke synes, at det er den rigtige måde at gøre det på, vil jeg spørge jer: »Hvad er den rigtige måde så?« Jeg vil umiddelbart tro svaret er, at de skal have en elevplads i en virksomhed.

Det vil klart også være det mest ideelle, men når verden ser ud, som den gør, er det ikke noget, der åbenbart sker, så synes jeg klart hellere, at man skal lade skolepraktikcentrene konkurrenceforvride. For spørgsmålet er, om man vil have unge faglærte, der kan det, de skal, eller ej. Så lad os enten konkurrenceforvride eller skab de elevpladser.

Så nu, hvor I er i gang med de sidste omgange af trepartsforhandlingerne, står det for os elever klart, at I skal være med til at oprette de fornødne praktikpladser – NU! Vi kan ikke vente længere, og hvis I ikke vil være med til at tage en del af det ansvar, må løsningen være at lade os kunne konkurrenceforvride i skolepraktikcentrene.

Det er enten eller.