Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Handelsaftale med USA: Ja, men...

Forhandlingerne om en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA, også kaldet T-TIP, skrider fremad, men debatten om den er for unuanceret.

»Vi opfordrer regeringen til i højere grad at italesætte, at der også findes udfordringer i den handelsaftale, der ligger på forhandlingsbordet, og ikke kun at lovprise aftalens jobpotentiale,« skriver Peter Hummelgaard Thomsen og Christel Schaldemose. Her en deltager i en demonstration mod handelsaftalen mellem USA og EU i Berlin 17. januar. Foro: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Forhandlingerne om en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA, også kaldet T-TIP, skrider fremad. Det kalder på en debat om aftalen. Kritikere hævder, at den er helt gal og foreslår, at der overhovedet ikke indgås en aftale. Ukritiske tilhængere hævder, at der slet ikke er andet end gevinster ved frihandelsaftalen, og at der er masser af danske arbejdspladser i vente.

Vi mener, at sandheden ligger midt imellem. Der er klart muligheder for både Danmark og EU i at indgå en handelsaftale, men også udfordringer. Det afgørende er derfor, hvordan det konkrete indhold af aftalen kommer til at se ud. Vi savner, at tilhængerne – herunder også regeringen – i højere grad deltager i debatten om de udfordringer og dilemmaer, der knytter sig til T-TIP.

Som socialdemokrater ønsker vi ikke kun frihandel. Vi ønsker også fair handel. For os er det afgørende, at en kommende aftale indeholder en række betingelser og vilkår, som sikrer – og ikke undergraver – de rettigheder og den regulering, vi gennem årtier har kæmpet for i Europa. Det gælder særligt inden for områder som arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse.

Helt konkret ser vi tre områder, hvor der i dag er meget stor afstand mellem USA og Europa.

Den første udfordring drejer sig om arbejdstagernes rettigheder. I Europa udgør ILO, herunder den internationale konvention for arbejdstagerrettigheder, selve fundamentet for vores arbejdsmarked. Retten til at organisere sig er fundamental, og det samme er arbejdsgiverens pligt til at beskytte arbejdstageren. I praksis er det klart, at arbejdstagerrettighederne har bedre vilkår i nogle lande frem for andre, men ingen stiller spørgsmålstegn ved det grundlæggende i rettighederne.

Det er desværre ikke tilfældet i USA. I flere og flere delstater er det forbudt at organisere sig. Vi vil meget gerne handle mere frit med USA, men kun på betingelse af, at arbejdstagerne har ret til at stå i fagforening. Uden frie arbejdstagere, ingen fri handel. Det kan aldrig blive en reel fair konkurrence mellem Europa og USA, hvis de amerikanske arbejdstagere ikke kan kæmpe for bedre arbejdsvilkår. Så risikerer en frihandelsaftale i stedet at blive et ræs mod bunden, hvor dårlig beskyttelse bliver reglen og ikke undtagelsen.

Den anden centrale udfordring handler om de traditioner, vi har for at regulere markedet i henholdsvis USA og Europa. Når vores varer skal kunne sælges frit på tværs af Atlanten, er vi også nødt til at have fælles standarder for, hvad vores produkter må indeholde.

I EU er et kemisk stof f.eks. ikke tilladt på markedet, før det er bevist ufarligt. I USA må det være på markedet, indtil det er bevist farligt. Vi kan være bekymrede for, om det ender med laveste fællesnævner, så vi i EU må acceptere flere kemikalier i f.eks. legetøj og fødevarer. En anden diskussion handler om, hvorvidt vi skal lukke amerikanske produkter som klorskyllede kyllinger, hormonbøffer og gmo-produkter ind på det europæiske marked. En mulighed kunne være, at man gennem mærkning tydeligt viser hvilke produkter, man som forbruger har med at gøre. Man kan også holde fødevareområdet helt ude af aftalen.

En tredje udfordring drejer sig om investeringsbeskyttelse. Handelsaftalen handler nemlig også om at tiltrække investeringskapital for at skabe nye arbejdspladser. Men hvor langt skal vi gå for at beskytte private investeringer? I øjeblikket indeholder aftalen en investorbeskyttelse, den såkaldte ISDS-mekanisme. Den giver investorer mulighed for i en særlig voldgift at anlægge sag mod det land, de har investeret i, hvis lovgivningen eller rammevilkårene ændrer sig afgørende og investeringer dermed ikke giver det forventede afkast.

ISDS-mekanismen har oprindeligt været tænkt som et værn mod korrupte domstole – kort sagt et redskab, der har været nødvendigt, når vi har indgået handelsaftaler med »bananrepublikker«. Men er det virkelig nødvendigt i forhold til USA?

Vores svar er nej. USA er ingen bananrepublik, og vi mener, at tvister bør klares ved de almindelige domstole. Bevares ISDS-mekanismen i aftalen, risikerer vi at åbne for, at en virksomhed kan anlægge sag og få erstatning, fordi de demokratisk valgte politikere har lavet ny miljølovgivning eller styrket arbejdstagerbeskyttelsen. Vi mener, at det bør slås fast med syvtommersøm, at risikoen ved en investering i EU eller USA udelukkende bør være investors risiko, ligesom det også er investor, der scorer gevinsten. ISDS skal derfor enten ud af aftalen eller forandres, før vores ja tak gives.

Vi er tilhængere af, at varer kan sælges på tværs af grænser. Trods højrefløjens evindelige fokus på høje lønninger, højt skattetryk og en stor offentlig sektor, har historien vist, at vi har klaret os godt i den internationale konkurrence. Vi har formået at gøre kvalitet, sikkerhed, effektivitet, optimal ressourceudnyttelse samt punktlighed til stærke konkurrenceparametre. Fødevarer, medicin og design er f.eks. efterspurgte produkter, når de er »Made in Denmark«.

Men en samhandelsaftale må ikke være for enhver pris. »Regulerings- og arbejdstagerbeskyttelsesvejen« må ikke erstattes af »deregulerings- og kapitalbeskyttelsesvejen«. Det skaber kun ulighed og arbejdsløshed.

Det er muligt at skabe en fair samhandelsaftale med USA. Vi synes, det er vigtigt at kæmpe for at finde løsninger på de områder, der deler EU og USA i dag. Vi vil gerne være med til at skabe nye og bedre rammer for vækst og job til fordel for borgerne i Danmark. Der er tale om vanskelige, men ikke uløselige udfordringer. Derfor opfordrer vi regeringen til i højere grad at italesætte, at der også findes udfordringer i den handelsaftale, der ligger på forhandlingsbordet, og ikke kun at lovprise aftalens jobpotentiale.

Hvis udfordringerne løses – og det, tror vi, er muligt – så siger vi ja tak til en fair handelsaftale med USA.