Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Halime Oguz’ absurde udlægninger

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN. Fold sammen
Læs mere

I et indlæg 16. oktober tildeler blogger og folketingskandidat Halime Oguz (SF) min person »prisen for den mest absurde argumentation« i niqab/burka-debatten.

Baggrunden er et opslag på min Facebook-side 10. oktober, hvor jeg linkede til et interview fra webmagasinet Format fra samme dag med en dansk, muslimsk kvinde.

Som fraskilt og single foretrækker kvinden at gå i niqab, fordi den får hende til at føle sig hellig og tæt på Gud, og fordi hun ikke vil bringe sin krop til skue for det mandlige blik i det offentlige rum.

Hendes ord står i skærende kontrast til den udbredte antagelse, at niqaben er entydigt kvindeundertrykkende og udtryk for tvang.

For kvinden siger jo faktisk noget ganske andet: At niqaben netop kan befordre en følelse af frihed, fordi den udgør en særlig privatsfære, som lader en i fred for nysgerrige blikke.

Som så mange andre finder jeg niqaben dybt problematisk, fordi den er resultatet af stærkt patriarkalske mekanismer til udøvelse af social og religiøs kontrol. Men jeg mener samtidig, at vi alle selv har retten til at være dem, vi ønsker at være, og at vi derfor alle bør gå i det, vi selv har det bedst med.

Derfor er selv de mest ivrige modstandere af tildækningen nødt til at anerkende det, når kvinder fortæller, at de selv opfatter deres niqab som frisættende og empowering.

Det var denne nuancering, som jeg fandt det nødvendigt at bringe til torvs. Og at respektere det enkelte individs personlige valg kan nu altså aldrig være absurd.