Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
I sidste uge blev vi mindet om, hvor meget det haster med at etablere »hot lines« mellem øst og vest. Vi havde dem under Den Kolde Krig, hvor den form for direkte kommunikationslinjer var med til at afværge misforståelser, som kunne føre til alvorlige konfrontationer. Men siden er de forsvundet, dels i den almindelige eufori over Den Kolde Krigs ophør, dels fordi nogen har set en fordel i at optræde uforudsigeligt.