Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Haarder - hvem ellers?

John Wagner, Adm. direktør Fold sammen
Læs mere

Folkestyrets fremmeste fortaler, Folkemødets fader – forhåbentlig Folketingets formand, når Folketinget mødes igen senest kl. 12 på den 12. søgnedag efter torsdagens folketingsvalg.

Jeg tænker (naturligvis) på Venstres Bertel Haarder. Og jeg havde allerede inden valget besluttet mig for under alle omstændigheder, altså uanset valgresultatet, at skrive disse linjer.

For uanset alternativerne, hvad enten det er/var så fortræffelige andre folketingsmedlemmer som Henrik Dam Kristensen, Marianne Jelved eller Pia Kjærsgaard, og uanset valgresultatet, så burde Bertel Haarder være selvskreven som Mogens Lykketofts efterfølger.

Og så ville det i øvrigt klæde alle Folketingets partier at vælge formanden i enighed – og ikke lade denne folkestyrets fornemste post indgå i slagsmål om fordelingen af ministerposter mm.

Faktisk ville det være den flotteste start på en ny valgperiode, hvis »de røde« og »de blå« kunne enes om valget af ny formand.

For det første vil det markere en velkommen respekt for Folketingets ledelse.

For det andet vil det signalere et forhåbentlig bredt ønske om »det samarbejdende folkestyre«, som ikke kun bør tilhøre festtaler.

For det tredje – og måske ikke mindst netop nu – kan Bertel Haarder om nogen være netop den formand, som kan løse et par gordiske knuder de førstkommende folketingsår: En reform af politiker-vederlaget og nye offentlighedsregler for privat partistøtte.

Bertel Haarder besidder en integritet, har et demokratisk »DNA«, en respekt for folkestyret, parlamentarisk erfaring, indsigt i flere ministerier og andre parlamenters arbejde samt nærmest unik politisk kreativitet, som i særklasse må gøre ham til favorit til den fornemme post.

Bliver han fravalgt, er det politik, når det er værst.

Og taberen vil ikke være Haarder, men de partiledere, som måtte svigte folkestyret.

Haarder fortjener nemlig at blive formand – for alt, hvad han allerede har gjort i demokratiets tjeneste – inkl. sin berømte/berygtede skideballe til en DR-journalist – men slet ikke nok med det: Haarder skal vælges, fordi han bedre end nogen anden af de 179 valgte folketingsmedlemmer kan tale folkestyrets sag, håndtere balancen mellem regeringens og oppositionens ønsker til den parlamentariske proces og forny det omkringliggende set-up som vederlagsregler og partistøtte.

Det kom for øvrigt også til udtryk, da Ugebrevet A4 i april spurgte folketingsmedlemmerne, hvem de af deres folketingskolleger uden for deres eget parti respekterer mest. Bertel Haarder kom ind på førstepladsen efterfulgt af SF’s Steen Gade og Folketingets hidtidige formand, Mogens Lykketoft.

For alle de nyvalgte folketingsmedlemmer kan Haarder også være et forbillede for, hvordan folkevalgte bør forvalte folkets mandat: Tag hans hæsblæsende tour-de-force på årets Folkemøde på Bornholm – beskrevet i Berlingske sidste søndag – som eksempel: Her er tale om ægte engagement! Det handler om politik, ikke om magt og ære.

Bertel Haarder fortjener optimal indflydelse på vort folkestyres udvikling – og Folketinget fortjener ham som formand. Hvem ellers?