Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Gymnasieelev: Lad jer ikke narre af Pind & co., kære humanister, fremtiden er jeres

For nylig proklamerede Rockwool Fonden, at Danmark kan tjene én mia. kr., hvis blot 10.000 humanister bliver ingeniører. Desuden vil hr. Pind effektivisere universiteterne, så vi kan komme af med det irriterende bundslam af humanister. Resultatet er, at de unge vælger erhvervsrettede studier inden for business og naturfag, og det er forståeligt: Arbejdsløsheden for bl.a. ægyptologer og filologer er skræmmende.

Der er tusindfold mere prestige i at være læge, og i det hele taget er vi vidner til en art dæmonisering af de bløde, humanistiske fag. Dette er mystisk, for man skulle tro, at vores kunst, historie og identitet som mennesker havde en egenværdi, der er uafhængig af BNP, erhvervsrelevans og kortsigtede vækstmål. Skolepolitikken dikteres tilsyneladende af finansministerielle dukkeførere og business-folk, men ironien er, at netop krea-typerne vil brillere i fremtidens økonomi.

Digitaliseringen fjerner job som chauffører og lægesekretærer, og snart vil mellemlags-jobs som bankfolk, laboranter og sælgere ligegyldiggøres. Denne futuriske arbejdsløshed er et problem, men ifølge flere eksperter er svaret ikke at uddanne endnu flere ingeniører, programmører eller finansfolk. Tværtimod. Vi har allerede set eksempler på supercomputere som IBMs Watson, der er i færd med at automatisere intelligentsia-job inden for advokat- og sundhedsbranchen. Computerne er så kloge, at de selv kan administrere den enorme datamængde til ug. På lang sigt vil computere overtrumfe mennesker inden for et væld af elitebrancher.

Løsningen er bl.a. at revitalisere de humanistisk-filosofiske uddannelser, da der vil være stor efterspørgsel efter bl.a. kunstnere og lingvister i fremtiden. Det lyder lattervækkende set i lyset af, at diverse humanistiske fakulteter i øjeblikket klandres for at udklække arbejdsløse, uduelige individer. Men det er et falsum, for især humanisterne besidder de egenskaber, som robotterne ikke kan tiltuske sig. Sprogkunst, underholdning og viden om mennesket vil være i høj kurs, selvom åndløse ministre på offentlig overførsel påstår det modsatte. Dette er dog blot udtryk for vor samtids stupiditet. Fremtiden tilhører ikke idéforladte akademikere, der skoleret kan recitere dagens lektie. Den tilhører dem, der kan agere bindeled mellem teknologi og menneskelige behov.

Netop de kunstneriske og humanistiske uddannelser tilbyder et overflødighedshorn af kompetencer, der vil udgøre kvintessensen af den fremtidige elite. Vi kan ikke tilbagerulle digitaliseringen, og netop pga. maskinens indtog i vore liv vil vi sætte mennesket og dets behov i centrum. I sådan en maskinel fremtid er vores fornemste opgave ikke at adlyde religiøse doktriner eller at tæmme naturen, men derimod at skabe mening gennem kultur. Endskønt hum-staklerne sulter nu, vil de stortrives i disruption-æraen. Lad jer derfor ikke narre af Rockwool Fonden, kære humanister, fremtiden er jeres.