Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Guide: Sådan afsporer du debatten om sexchikane og seksuelle overgreb

Foto: Mark Knudsen/Monsun Fold sammen
Læs mere

I et par dage har hashtagget #MeToo floreret på sociale medier. Det er en kampagne, der skal tydeliggøre omfanget af kvinder, som har været udsat for sexchikane eller seksuelle overgreb, og den har givet anledning til en del diskussioner.

Særligt interessante er de mange forsøg på afsporing af debatten, som flere mænd har gjort sig. Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvordan en afsporing af debatten om sexchikane og seksuelle overgreb ser ud, er her en guide:

»I skærer alle mænd over én kam!«

En af de hyppigste afsporinger af debatten er mænd, der føler sig forurettet over at blive sat i bås med andre mænd, som de bestemt ikke mener, at de kan sættes i bås med. Det er imponerende, at det første, der bliver sagt i en debat om sexchikane og seksuelle overgreb er: »IKKE MIG! Du må ikke skælde ud, for så føler jeg mig uretfærdigt behandlet!«

Det er en afsporing af debatten, fordi det fjerner fokus fra mænd, der begår sexchikane og seksuelle overgreb, for i stedet at flytte fokus til mænd, der ikke gør. Pludselig finder man sig selv i færd med at undskylde overfor mænd, der ikke begår sexchikane og seksuelle overgreb, at man påtaler en problematik, der ikke vedrører dem, og det er enormt kontraproduktivt for debatten.

Barnlig adfærd

»Med din påklædning inviterer du selv til det!«

Nogle mænd lader til at have en udfordring med at forstå, at en kort nederdel eller et smukt ansigt ikke automatisk er en invitation. Det minder i virkeligheden meget om et barns adfærd – hvis det glitrer eller på anden vis er indbydende, rører de automatisk ved det. Ligeledes tror nogle mænd, at en tiltrækkende kvinde automatisk er en invitation til kontakt eller berøring.

Personligt har jeg svært ved at forestille mig, at mænd virkelig ikke forstår, at man ikke må befamle eller chikanere en kvinde, bare fordi hun er smuk. Jeg ser det mere som en dårlig undskyldning og et symptom på victim blaming. Debatten afspores via victim blaming ved, at ansvaret for mænds dårlige opførsel overflyttes til kvinden selv og hendes påklædning. Det er ikke kun en ansvarsfralæggelse, men også en undervurdering af mænds intelligens at sige, at de ikke kan modstå en smuk kvinde eller styre deres impulser.

»Tag det dog som en kompliment!«

Lad mig slå fast en gang for alle: Det er ikke en kompliment at blive berørt uden, at man har hverken lyst eller givet samtykke til det. Det er ikke en kompliment at få seksuelle tilråb på gaden.

Hvorfor ikke? Fordi det ikke er ment som en kompliment. Det er derimod ment som en magtdemonstration.

Hvis en mand råber »fisse!« efter mig på gaden, er det en demonstration af, at det kan han tillade sig uden, at jeg kan gøre noget ved det. Han har hverken set eller mærket min fisse, så det er i sagens natur ikke en kompliment af min fisse. Det er heller ikke en kompliment at betegne mig som menneske med ordet »fisse«. Det er udelukkende en demonstration af, at han har ret til min opmærksomhed på baggrund af en hvilken som helst verbal eller fysisk udgydelse, og at jeg intet kan stille op imod det. Konfronterer jeg ham, griner han af mig, og hvis jeg farer i flint, er jeg en »crazy bitch«. Det er de to muligheder, kvinder har: »fisse’ eller »crazy bitch«. Intet mindre. At affeje sexchikane og seksuelle overgreb med en bemærkning om, at man skal hidse sig ned og tage det som en kompliment, afsporer debatten ved at negligere problematikken og udstille de kvinder, der påtaler den, som hysteriske og overfølsomme.

Mænd ved godt, når de går for langt

»Det er heller ikke til at finde ud af, hvordan i vil have, at man skal lægge an på jer…«

Igen er det en ansvarsfralæggelse at udtale, at mænd ikke kan gøre for, at de opfører sig dårligt, fordi de simpelthen bliver så forvirrede over, hvad kvinder egentlig vil have. Pludselig er det kvinder og deres komplicerede krav, som er umulige at tilfredsstille, der er problemet, og ikke mænds dårlige opførsel.

For det andet er det forfejlet at tale om tvivl om fremgangsmåden i almindelig flirt og tilnærmelser til det modsatte køn i en debat om sexchikane og seksuelle overgreb. Hvis man oprigtigt er i tvivl om, hvorvidt seksuelle tilråb eller gramserier er en acceptabel måde at lægge an på en fremmed kvinde på, er man simpelthen socialt handicappet.

For det tredje ved mænd, der begår sexchikane og seksuelle overgreb, i langt størstedelen af tilfældene godt, at det ikke er en acceptabel måde at lægge an på en kvinde på. Hovedparten gør det slet ikke for at lægge an på den pågældende kvinde. De gør det, som nævnt ovenfor, for at demonstrere magt.

Derfor er debatten om sexchikane og seksuelle overgreb vigtig. Fordi den handler om mænd, der krampagtigt forsøger at fastholde retten til at behandle kvinder, som det passer dem igennem skidt opførsel, afsporing og dårlige undskyldninger.