Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Grotesk, at vi straffer ofret hårdere end gerningsmanden

Foto: Peter la Cour og Rune Evensen. Fold sammen
Læs mere

Det retslige efterspil til sagen om en mand, der blottede sine genitalier foran to ti-årige piger ved indgangen til et supermarked, har været grotesk. Mens pigerne stadig lider under, at man gjorde dem fortræd, har manden rigtignok fået en bøde på 2.500 kr. for sin »forseelse«, idet dommeren overhovedet ikke kom i nærheden af den relevante straframme på op til fem års fængsel.

Moderen til den ene af pigerne fik TV-billeder fra supermarkedet af manden midt i sin misgerning og fik dem lagt ud på Facebook, og kort efter kunne manden arresteres. Men samtidig fik moderen en bøde på 5.000 kr. – det dobbelte af gerningsmandens bøde. Den nægtede moderen at betale, og sagen kom for retten i Nykøbing Falster.

Her frikendte byretten moderen. Men hun blev kun frifundet, fordi hun var blevet tiltalt efter en forkert paragraf, og nu har anklagemyndigheden netop anket sagen til landsretten. Supermarkedet skal nu også straffes for at stille overvågningsbilleder til rådighed for moderen. For – som det meddeles – både moderen og supermarkedet har overtrådt persondataloven mm.

Hvis det virkelig forholder sig sådan, er det på tide, at Folketinget hurtigst muligt ændrer den nævnte lovgivning, så det er fuldt ud lovligt at benytte optagelser af forbrydere, der filmes på fersk gerning, og offentliggøre det hvor som helst.

Som moderen til den ene af pigerne meget rigtigt sagde i et TV-interview:

»Hvis man ikke ønsker at blive hængt ud på Facebook og andre steder med billeder af sin forbrydelse, så skal man lade være med at begå den.« Selvfølgelig!

Straffeloven stammer fra en tid, hvor der ikke fandtes overvågningskameraer, og den forholder sig slet ikke til, at TV-optagelser af forbrydere i aktion faktisk er endnu bedre end vidneudsagn. Selvfølgelig skal det kun være tilladt at offentliggøre den slags, hvor der åbenlyst begås en forbrydelse. Men der skal simpelthen være nul tolerance og ingen retsbeskyttelse for folk, som filmes, mens de er i gang med alvorlige forbrydelser.

Som lovgivningen er nu, ser vi som her eksempler på, at domstolene i realiteten retter bager for smed og lader forbrydernes rettigheder veje tungere end ofrenes lidelser.

Det er muligt, at hele vor politisk korrekte juridiske elite med Dommerforeningen og Advokatrådet i spidsen vil sætte sig forarget imod, at noget som helst ændres. Denne juridiske »nomenklatur« har efter min mening i årevis haft al for meget indflydelse på både straffelovgivningen og domspraksis. Og denne sag – hvor moderen modigt for åben TV-skærm erklærer, at hun vil gøre det samme igen, hvis hendes barn bliver krænket – vidner om et kæmpe gab mellem retsopfattelsen i befolkningen og den juridiske elites forestillinger.

Lad os håbe, at Folketinget straks griber ind.