Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Grænsehandlen kvæler små erhvervsdrivende

Colette Brix: Kære politikere. I gør ingen gavn ved at indføre nye afgifter og skrue videre på de gamle. Det er som at tisse i bukserne. Det pynter på regnskabet lige nu, men til gengæld taber vi handel og arbejdspladser til bl.a. Sverige og Tyskland.

Der er godt gang i den svenske handel som her i Göteborg, og dansken har da også fået fært af de mange penge, der skal spares ved at foretage sine indkøb hinsidan. Det rammer danske erhvervsdrivende hårdt og bør tages dybt alvorligt af regering og folketing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Judith Betak
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Grænsehandlen stiger og tager luften ud af butikkerne. Handlen uden for landets grænser vil i år passere 12 mia. kr., og med de højere afgifter på sukkerholdige fødevarer, vin, øl og cigaretter erkender selv skatteministeren, at grænsehandlen vil stige med endnu en milliard kroner.

Flere og flere får ordnet tænderne i Sverige og Polen, får bilen repareret i Malmø, køber tøj og elektronik i Helsingborg og henter almindelige fødevarer, øl, sodavand og cigaretter lige syd for grænsen i Harrislee eller Flensborg. Er nogen i tvivl, så prøv bare at se alle tilbudsaviserne, som kommer i en lind strøm fra supermarkeder og købmænd lige syd for grænsen. Eller se alle tilbuddene på internettet fra Sverige, Polen og Tyskland.

Regeringens svar på denne udfordring er yderligere afgiftsstigninger på 2,3 mia. kr. på alt fra sukker, øl og vin til såkaldte usunde fødevarer, der formentlig kommer til at koste næsten 1.000 arbejdspladser i detailhandlen. Afgiftsskruen skal nu også belaste yoghurt, syltetøj, marmelade, asier og syltede grønsager. For regeringen har besluttet, at det nu også er usunde fødevarer med sukkerindhold. Lagen, som asier og syltede grøntsager ligger i, får også én på siden af afgiftshammeren. Og listen vil givetvis blive udvidet snart, da regeringens kur på stigende offentlige udgifter og manglende indtægter bl.a. er flere afgifter på fødevarer. Og der er tusindvis af fødevarer, som indeholder sukker. Selv spaghetti, ost og brød indeholder sukker, så intet er fredet.

Danskerne er jo et folkefærd, som har sin frie vilje. Det bliver i større og større omfang ført ud i livet via grænsehandlen, der er blevet en hel kultur for sig. Ikke alle danskere vil blive ved med at betale højere og højere afgifter på almindelige fødevarer og samtidig betale en verdensrekord i moms på 25 pct. Som prikken over i’et bliver afgifterne også pålagt moms.

Den stigende grænsehandel betyder mere kørsel på vejene og dermed øget forurening. Hertil kommer, at de stigende afgifter også skader turismen. Skatteministeren svar på alt dette er, at han vil følge udviklingen. Jeg ved ikke, om dette er ironisk ment, men det vil i hvert fald ikke hjælpe.

Jeg er selv erhvervsdrivende og taler hver dag med butikker og handlende, som kæmper med at overleve. De stigende afgifter er at føje spot til skade. I forvejen kæmper forretningerne med et privatforbrug, der er i bakgear. Højere afgifter får kunderne til at flygte samtidig med, at det skaber umådeligt administrativt besvær. Har man som butiksejer prøvet at administrere fedtafgiften eller emballageafgiften, kender man til oplevelsen af, at det administrative besvær overstiger det provenu, som indbetales.

Jeg har været i Malmø for med selvsyn at opleve danskernes shoppingkultur hinsidan. Jeg startede i et par butikscentre, hvor danskerne var i hobetal. Jeg vil tro, at hver femte var dansker. Og der var virkelig penge at spare. Foruden lavere moms på bl.a. fødevarer og lavere afgifter er der godt 20 pct. at spare på den svenske kurs. Jeg kom i snak med en dansk familie, der skulle købe tøj, bukser og have fyldt indkøbskurven op. De regnede med at spare ca. 3.000 kr. på tøjindkøb og 1.500 kr. på fødevarer. Så der var mere end rigeligt til at betale for benzin og broafgift. Et andet par, jeg mødte, havde sparet 1.000 kr. på sko.

Nu var det blevet tid til at gå på café og få en kop kaffe. Der var proppet med ja, danskere. Jeg var heldig at få plads ved et bord, hvor der sad to danske damer i deres bedste alder. De skulle købe gaver til børn og børnebørn og gik efter en nøjagtig liste skrevet hjemmefra. Når de nu var i Malmø, kunne de lige så godt også købe ost, for i Sverige (og Tyskland) er der ingen fedtafgift. De samme damer fortalte i øvrigt, at de næste weekend skulle til Tyskland for at købe øl, sodavand, slik og chokolade. Både familien og damerne roste i øvrigt det svenske butikspersonale for den gode og meget venlige service, som de havde oplevet. Ja, de kunne endda slå over i dansk, og man kunne betale med danske kroner og stadig få en meget fordelagtig vekselkurs.

Det viser kun, at svenskerne har fundet ud af, at danskerne er trætte af, at skulle betale så meget mere for de samme varer og ikke mindst for de dyre mærkevarer, som fås meget billigere på den anden side af Øresund. Svenskerne står med åbne arme og modtager gladelig danskere med lavere afgifter, moms og en service helt i top.

Derfor kære regering og folketing. I gør ingen gavn ved at indføre nye afgifter og skrue til stadighed på de eksisterende afgifter. Det er som at tisse i bukserne. Det kan godt være, at I kan pynte på statsregnskabet med nogle milliarder kroner, men til gengæld taber vi handel og arbejdspladser til ikke mindst Sverige og Tyskland. Og i sidste ende koster det mere, end hvad I formår at kradse ind. Samtidig pålægger I os en masse administrative byrder, som også koster rigtig meget, men det er jo gratis for jer.

Vi skal vende skuden og den anden vej: lavere og færre afgifter og skatter samt væk med bøvlet.