Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Gør op med lighedsmageriet

»Der er brug for at dyrke eliten mere i uddannelsessystemet, ikke bare de traditionelt bogligt begavede, men alle der har et særligt talent og en vilje til at forfølge talentet.«

Christian T. Ingemann, Dansk erhverv Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Normalt er vi glade, når vi vinder. Og der er ubetinget positive sider ved, at OECD har fundet frem til, at Danmark nu indtager førstepladsen som verdens mest lige samfund. Vi kan være stolte af, at vi har meget få fattige i Danmark. Men hvor det tidligere gav mening at nedbringe for stor økonomisk ulighed i samfundet, er det i dag et enøjet og fattigt mål, hvis det får lov at stå alene.

Vi har forladt industrisamfundet. OECD sammenfatter et lands økonomiske lighed i den såkaldte gini-koefficent. I virkeligheden hører det ensidige fokus på lighed til i det klassiske industrisamfund, hvor ensartetheden er vigtig. Men i takt med at Danmark er blevet et vidensamfund, har vi også fået andre behov. For at klare os i en intensiveret international konkurrence er der i stigende grad brug for originaler, der tegner uden for stregerne. Højdespringere der ikke stiller sig tilfredse med status quo. Det ambitionsniveau kommer ikke af at forfølge fællesnævneren.

Læs også: Elite på alle niveauer

Vi skal dyrke alle – også de dygtige. Set fra erhvervslivets synsvinkel har vi behov for i større udstrækning at give plads til, at alle kan nå deres potentiale. Vi bruger tæt på 15 pct. af udgifterne i folkeskolen til specialundervisning. Men hvor meget bruger vi på at styrke eliten? Ikke nær det samme.

Det bør aldrig være et mål at skabe større ulighed, naturligvis ikke. Målet er større mangfoldighed og øget dynamik. Der er brug for at dyrke eliten mere i uddannelsessystemet, ikke bare de traditionelt bogligt begavede, men alle der har et særligt talent og en vilje til at forfølge talentet. Danmark har brug for en langt stærkere iværksættermentalitet i et samfund præget af lønmodtagerkultur. Det kræver, at vi lader iværksætterne og dem, der investerer i dem, beholde lidt flere penge selv. Vi skal også åbne mere for udenlandske talenter. Mangfoldighed kommer ikke nødvendigvis af sig selv, vi skal opsøge den og pleje de optimale rammer for den. Lykkes det, bliver vi sådan set alle rigere.

Det handler ikke om, at vi pludselig skal holde op med at tage os af de svageste. At vi skal rulle velfærdssamfundet tilbage. Tværtimod er det en forudsætning for vores velstand, at vi klarer os godt i den internationale konkurrence.

Vi skal i stedet fokusere mere på den velfungerende elev, der sagtens kunne motiveres til at stå mere på tæer. På den veldrevne, men upåagtede virksomhed der burde stå på spring til et eksporteventyr. På den anonyme investor som måske kunne sætte sine penge i nye danske arbejdspladser. På den arbejdsomme sygeplejerske, der gerne tog en ekstra vagt, hvis hun bare havde lidt større økonomisk gevinst ud af det.

Læs også: Forskning med mere end ét udtræk

Alt det vil sandsynligvis få gini-koefficienten til at stige. Men det er et tomt tal, for det vil samtidig gøre Danmark til et rigere samfund, og det vil trække alle op. Paradoksalt nok, så vil det faktisk være de svageste i samfundet, som vil blive ramt, hvis man ensidigt fortsætter lighedsmageriet.