Kritikerne har ikke været i tvivl: Den er noget stor i forhold til grunden. Den kunne godt have haft en åben plads ned mod inderhavnen og dermed åbnet byen mere for vandet. Og ejerne skulle muligvis overveje en hurtig udskiftning af landets bedst beliggende fitness­center med en café.

Men når de første bølger omkring BLOX har lagt sig, når diverse debattører og kritikere har byttet Dansk Arkitektur Center ud med andre emner, når københavnerne har vænnet sig til det gigantiske glaspalads mellem Diamanten og Langebro, kommer den virkelige prøve: Vil vi tage huset til os? Kan byg­herrerne fra Realdania få borgere og brugere med på legen? Har ejerne og arkitekter kigget tilpas langt ud i fremtiden og givet­ byen et løft?

Ingen ved det endnu. Og dét er faktisk et af Dansk Arkitektur­ Centers opdrag. Det statslige udviklings- og formidlingscenter skal skabe interesse for arkitektur og bidrage til debatten­ om tilværelsens fysiske rammer. Så selv om staten plus Realdania og arkitekterne fra Rem Koolhaas’ tegnestue muligvis havde ønsket sig lidt flere roser og lidt mindre ris, har de om ikke­ andet løst en af institutionens opgaver.

Om de også har kreeret den rigtige bygning, vil kun historien vise. Bygherrerne må foreløbig håbe det bedste og tro på deres egne vurderinger fra møder med kommunens byplanlæggere og konkurrerende tegnestuer.

For historien er en nådesløs dommer. Man kan tage Frankrigs hovedstad som eksempel. Kritikerne var helt oppe i det røde felt over Gustave Eiffels tårn ved åbningen i 1889. Fabeldigteren­ og eremitten Guy de Maupassant indtog efter sigende­ sin frokost hver eneste dag i tårnets restaurant – for kun dér kunne han slippe for synet!

Ingen virker for alvor vrede over Eiffeltårnet på de godt 300 meter længere. Hvorimod et byggeri som Sacré-Cœur fra 1914 med de kridhvide mure aldrig rigtigt har fundet vej til parisernes hjerte.

Ejerne af Dansk Arkitektur Center slår dørene op for danskere og turister denne søndag og har allerede fået mangt et ord med på vejen. Helt som Diamanten ved siden af fik det i 1999. Og som Operaen fik det i 2004. Og som Skuespilhuset i 2008. Ikke alle de bastante byggerier ved havnen er vokset i danskernes bevidsthed siden dengang – men nogle er jo.

Alle har ret til en mening om BLOX. Bygherrerne må tage diskussionerne med brede skuldre. De har præsteret et stykke arkitektur og skal sætte arkitekturen til debat. Men de må også lytte til aktørerne i samme debat og arbejde for et stadigt stærkere indhold med bud til alle – hvad enten man nu er fitness­entusiast, fascineret af moderne arkitektur eller bare familiefar med lyst til en kop kaffe og et kig på vandet.