Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Goddag til fattigdomsfælden

Mads Lundby Hansen: Thorning-regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til at fjerne kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 450-timersreglen. Thorning vil sige, at det er et farvel til ’fattigdomsydelserne’. Det vil jeg ikke kalde det.

Mads Lundby Hansen, Cheføkonom, CEPOS Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg vil i stedet kalde det ’goddag til fattigdomsfælden’. Thornings afskaffelse af de tre arbejdsmarkedsreformer vil skade integrationen og reducere beskæftigelsen med 2.000-3.000 personer.

Videnskabelige undersøgelser finder nemlig generelt, at lavere overførselsindkomster øger beskæftigelsen. Fordi det økonomisk bliver mere attraktivt at arbejde frem for at være på overførselsindkomst. I forlængelse heraf har bl.a. Rockwool-fonden fundet, at starthjælpen signifikant har øget beskæftigelsen blandt indvandrere.

Disse velfærdsgevinster går nu tabt. Tilsvarende vil ophævelsen af starthjælpen gøre det meget mindre attraktivt at arbejde for kontanthjælpsmodtagere. Efter afskaffelse af kontanthjælpsloftet, skal en person i et kontanthjælpsægtepar tjene over 30.000 kr. om måneden, før det kan betale sig at arbejde frem for at være på kontanthjælp. Hvis man har været på kontanthjælp i en årrække, kan det være ganske svært at finde et job til 30.000 kr. om måneden. Og måske umuligt. Derfor vil afskaffelsen af kontanthjælpsloftet betyde, at mange reelt fastlåses i bistandssystemet. Fordi det bliver for svært at finde et job til 30.000 kr. eller over om måneden.

Venstrefløjen har systematisk kaldt kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 450-timersreglen for ’fattigdomsydelserne’. Jeg mener ikke, man kan tale om fattigdom, når man er på disse ydelser. Tager man et forældrepar med to børn, der er berørt af kontanthjælpsloftet, så har parret ca. 12.000 om måneden i rådighedsbeløb efter betaling af skat, el, vand, varme, husleje mv. Det er ikke et fyrsteligt beløb for en familie. Men det er et beløb, man kan leve for. Og der er ikke tale om fattigdom.

Når kontanthjælpsloftet fjernes, så stiger rådighedsbeløbet til 14.000 kr. Og for mange kontanthjælpsmodtagere vil det ikke give mening at tage et arbejde. Dermed risikerer mange kontanthjælpsmodtagere at blive låst fast i en fattigdomsfælde. Ikke fordi man er fattig, når man som familie har et rådighedsbeløb på 14.000 kr. om måneden. Men fordi det kan være fattigt at være parkeret på overførselsindkomst uden noget økonomisk incitament til at være i beskæftigelse.

Ser man på starthjælpen, så er det en lavere ydelse. Alligevel bør det ikke kaldes en fattigdomsydelse. Tager man et forældrepar med to børn, der er berørt af starthjælpen, så har parret ca. 9.600 kr. om måneden i rådighedsbeløb efter betaling af skat, el, vand, varme, husleje mv. Det er heller ikke et stort beløb. Men heller ikke så lavt et beløb, at man kan tale om fattigdom. Man skal også huske på, at det ofte er udlændinge fra fattige lande, der modtager starthjælp. I forhold til levestandarden i hjemlandet er det ikke fattigdom at leve af starthjælp. Samtidig er det vigtigt, at overførselsindkomster til udlændinge ikke er så generøse, at det virker som økonomisk tiltrækning på personer fra mindre udviklede lande.