Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

God plan men topskatten skal ned

27DEBMads-Lundby-Hansen-byl.jpg
Mads Lundby Hansen bylinefoto byline Fold sammen
Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har fremlagt en økonomisk plan. Det overordnede og meget positive i Løkkes plan er målsætningen om at øge velstanden med 65 mia. kr. via nye reformer. Det skal ske både ved nye reformer, der får mere gang i rugbrødsmotoren (flere i job og flere arbejdstimer), og ved at øge produktiviteten (produktionen pr. time). Flere universitetsøkonomer har anbefalet, at man fjerner fokus på arbejdsmarkedsreformer i den kommende plan. Det er godt, at Løkke gør det stik modsatte. Med 2,1 mio. danskere på overførselsindkomster er der fortsat et potentiale for at øge beskæftigelsen yderligere.

Planen øger råderummet fra ca. 40 til 57 mia. kr. blandt andet via reformer af overførselsindkomster. Det er betydeligt, og politikerne kan bestemme, om pengene skal bruges på lavere skat eller højere offentlige udgifter. I bestræbelserne på at øge råderummet, er det positivt, at Løkke reducerer den danske SU. I dag er den danske SU dobbelt så høj som niveauet i Sverige, Finland og Norge. Det er svært at begrunde. Budgetforbedringen fra SU bør anvendes på lavere topskat for at gøre det mere attraktivt for de unge at vælge uddannelser, der giver en høj løn. Desuden øges pensionsalderen med et halvt år i 2025. Det er også positivt, da det vil få flere seniorer i job.

Desværre anvendes en alt for lille del af råderummet på lavere skat. I alt hæves de offentlige udgifter (offentligt forbrug og investeringer) med 27 mia. kr., mens skattetrykket kun sænkes med ca. 13 mia. kr. Det er alt for lidt, når man ser på det samlede råderum (en stor del af råderummet står uberørt til uforudsete begivenheder). Konsekvensen er bl.a., at skattereformen bliver alt for lille. Finansministeriet vurderer, at effekten på beskæftigelsen udgør 11.000 personer. Thornings skattereform fra 2012 øgede beskæftigelsen med 16.000 personer. Desuden indeholder skattereformen et øget jobfradrag, der er meget ineffektivt til at øge beskæftigelsen. Og topskatten lettes kun med fem procentpoint og kun for indkomster under en mio. kr. Med det store råderum på 57 mia. kr. burde topskatten helt fjernes. Det koster ifølge Finansministeriet kun ni mia. kr. Ifølge Thornings Produktivitetskommission er topskatten et af de mest effektive instrumenter til at øge væksten. Hvis Løkkes reform gennemføres, som den er fremlagt, får vi reelt en millionærskat på fem pct. Vores beregninger ud fra Finansministeriets regnemetode viser, at det blot vil medføre et mindre-provenu på 800 mio. kr. at fjerne denne millionærskat.

Vismændene beregnede i 2011, at Thornings millionærskat på seks pct. ville indebære et mindreprovenu til staten. Det skyldes, at personer, der tjener over en mio. kr., ofte har muligheden for at reagere på lavere marginalskat. Det kan være selvstændige og advokater, der selv kan bestemme, hvor mange bestillinger og klienter, de tager ind. Vismændene fandt, at disse personer reagerede så kraftigt på millionærskatten, at den ville indebære et mindre-provenu. Med vismændenes elasticitet vil det være neutralt for de offentlige kasser at lette topskatten med fem procentpoint for indkomster over en mio. kr.