Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Globale forbrydere får lettere spil i 2015

Bjarke Møller, Direktør, Tænketanken EUROPA Fold sammen
Læs mere

Internationale forbrydere får lettere ved at begå farlig kriminalitet i Danmark, hvis vi næste år træder ud af det europæiske politi-samarbejde i Europol. Og det tvinges Danmark til, hvis vi ikke inden har besluttet os for at ophæve det retspolitiske forbehold, vi fik indført i 1993. Danmark ryger ud af Europol, fordi organisationen ændrer status. Fra næste år bliver Europol fuldt ud en del af Lissabon-traktaten og underlagt EU-retten. Og så tvinger EU-forbeholdet os til at træde ud. Det kan få meget ubehagelige konsekvenser, viser et nyt notat af Tænketanken EUROPA. 

Derfor anbefaler vi en folkeafstemning allerede i efteråret 2014. Det er reelt den eneste måde at undgå en exit fra Europol. Dansk Folkeparti kræver i stedet en mellemstatslig parallelaftale, men det kan tage op til fem-seks år at forhandle den på plads, og i mellemtiden vil dansk politi blive sendt ud i kulden. Det er ganske uholdbart. Ifølge Rigspolitiet er Europol nemlig af afgørende betydning, når dansk politi skal opklare forbrydelser med internationale bagmænd. Uden hjælp fra Europols registre og specialister-mister dansk politi vitale værktøjer i opklaringen af grænseoverskridende kriminalitet. Derfor bør regeringen udvise politisk lederskab og allerede i efteråret udskrive folkeafstemning om det danske EU-forbehold på det retspolitiske område. Under en af Tænketanken EUROPAs debatter på Folkemødet, kunne man høre både Bendt Bendtsen, Morten Bødskov og Morten Messer- schmidt melde sig klar til en afstemning.

Det er klart at foretrække, at hele retsforbeholdet afskaffes, men Socialdemokraterne virker stadig tøvende. Årsagen er sikkert frygt for, at det også kan blive et udlændingevalg. Fjernes det danske retsforbehold kan vi nemlig blive tvunget til at afskaffe 24-års-reglen og ændre reglerne for familiesammenføring. Det kan vække betydelig politisk og folkelig modstand. Tænketanken Europa har derfor i et nyt notat skitseret en alternativ model. Regeringen kan derfor foreslå en løsning, hvor afskaffelsen af retsforbeholdet sker som en klart afgrænset tilvalgsordning med en såkaldt opt-out på udlændingepolitikken. En lignende model kendes allerede fra Storbritannien og Irland. 

Det betyder, at Danmark på udlændingeområdet kan fastholde eksempelvis 24-års-reglen og tage en opt-out ift. EUs familiesammenføringsdirektiv, mens vi fuldt ud går med i resten af det retlige samarbejde. Det er centralt i denne model for et betinget ja, at der inden da laves en europapolitisk aftale, hvor et bredt flertalaf partier lover vælgerne at stå uden for EUs familiesammenføringsdirektiv, mens Danmark kan gå med i Europol og resten af det retlige samarbejde.

Så ved vælgerne præcis, hvad de skal tage stilling til. Denne model vil give ja-partierne rigtig gode chancer for at sikre sig vælgernes opbakning til en folke- afstemning.