Glemsel i sommerlandet

Som barn frygtede jeg, at jeg i sommerferien ville glemme alt det, jeg havde lært i årets løb. I dag planlægger jeg altid at lære noget nyt, når jeg er på ferie. Men trods lydbøger til de lange gåture i sommerlandet, er der altid noget, man glemmer.

»Nu hvor jeg har fået en lille familie, er det selvfølgelig heller ikke rigtig aktuelt at rejse alene, selvom det ikke kan afvises, at jeg en dag vender hjem fra sommerferie og har glemt Maria og Johannes i et sommerhus i Hvide Sande eller på en rasteplads i Blekinge,« skriver Mads Fuglede. Jørn Deleuran

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Når jeg rejser alene, mister jeg altid noget, hver gang jeg skifter opholdssted. En sok, en oplader, en jakke og så videre. Hvis mine rejser var lange nok, er jeg overbevist om, at jeg til sidst ville stå foran min hoveddør kun iført en sok på venstre fod. Det ville ikke være en god oplevelse for hverken mig eller mine omgivelser. Alene flyrejsen hjem ville være rigtig underlig.