Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er en helt almindelig lørdag morgen. Jeg sidder sammen med mine to små drenge og ser Gurli Gris. Alt er fredeligt, og solen er ved finde sin vej ind i stuen. Men ud af det blå bliver jeg grebet af en mærkelig, panisk følelse.