Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Giv os dit bud på selskabsskatten i 2025, Karsten Lauritzen

Den danske samfundsmodel dikterer et stærkt erhvervsliv som modvægt til en stor offentlig sektor. Det kræver et effektivt erhvervsliv. En nedsættelse af selskabsskatten vil øge investeringerne i ny teknologi og øge produktiviteten.

Seneste runde med en nedsættelse af selskabsskatten blev gennemført af Helle Thorning-regeringen i 2013. Nu bør skatteminister Karsten Lauritzen komme med en vision for selskabsskatten i 2025. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Erkendt, det er næppe på denne side af et folketingsvalg, at andre end de Konservative og Liberal Alliance vil føre sig frem med løfter til dansk erhvervsliv om lavere selskabsskat. Det er trist, for det burde være en dagsorden, som samler de regeringsbærende partier i Folketinget.

Thomas Bernt Henriksen Fold sammen
Læs mere

Det sidste, dansk erhvervsliv har brug for, er, at debatten om selskabsskatten og skatten på virksomheder generelt bliver en ideologisk slagmark. Den gradvise nedsættelse af selskabsskatten fra 34 pct. i 1995 til 22 pct. i dag er gennemført ved fornuftige og ansvarlige politiske aftaler forankret i ønsket om en konkurrencedygtig erhvervsbeskatning.

Den seneste runde stod den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon og daværende SR-regering fadder til med Vækstplan DK fra 2013.

Nedsættelsen af selskabsskatten har været en god forretning for statskassen og velstanden, om end erhvervslivet selv har betalt en del af regningen, fordi fradrag og skattehuller er blevet fjernet.

Danske virksomheder slog således i 2017 rekord i skattebetaling. Helt præcis 72 mia. kr. røg ned i statskassen, og det fik skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at skrive et takkebrev til de 100 største skattebetalere.

Brevskriveriet er naturligvis, som Socialdemokratiets politiske ordfører Jesper Petersen (S) dengang tørt konstaterede, et stunt, men det tjener i det mindste til at synliggøre, at et skatteprovenu kan stige, selvom en skatteprocent falder.

Høj selskabsskat

Hvis logikken i skattepolitikken gennem de seneste årtier skal bestå, er tiden kommet til at diskutere den næste runde af gradvise nedsættelser af selskabsskatten, omend der er et usvækket behov for også at se på den samlede erhvervsbeskatning.

Børsen skrev tirsdag, at Danmark sammen med tre andre lande har den 6. højeste effektive erhvervsbeskatning i Europa, når der tages højde for selskabsskat og andre virksomhedsskatter.

Et nyt svar fra skatteminister Karsten Lauritzen til Folketinget viser desuden, at Danmark er dumpet ned i den tunge halvdel af EU-lande målt ved selskabsskatteprocenten på 22 pct.

Naturligvis bør politikerne kunne forklare, hvorfor selskabsskatten bør sættes ned, når de i øvrigt ser Danmark som et godt land, fordi vi har nogle af højeste personskatter og lønninger.

Udover at den danske velfærdsmodel dikterer, at der skal være et stærkt erhvervsliv som modvægt til en stor offentlig sektor, er der to aktuelle grunde til at sætte selskabsskatten på den politiske dagsorden.

Den første er, at lavere selskabsskat efterlader flere penge tilbage i virksomhederne til investeringer i ny teknologi, ny forskning og nye maskiner. Trods masser af opjusteringer af væksttallene fra Danmarks Statistik, er det nuværende økonomiske opsving stadig et af de svageste i efterkrigstiden samtidig med, at Danmark ligesom mange andre højtudviklede økonomier står i en skarp teknologisk konkurrence.

»Det er misvisende, hvis nogen vil slå plat på, at lavere selskabsskat er en skattelettelse til de rige.«


Den anden grund er, at lavere selskabsskat og højere investeringer er en sikker vej til at løfte produktiviteten i virksomhederne. Et lige så klart budskab fra økonomerne er, at højere produktivitet også fører til højere lønstigninger for de ansatte i virksomhederne, hvilket ikke mindst fagbevægelsen ser som en høj prioritet efter finanskrisen.

Det er misvisende, hvis nogen vil slå plat på, at lavere selskabsskat er en skattelettelse til de rige.

Hvis selskabsskatten reduceres, bliver der flere penge til enten at investere i virksomhederne eller uddele til aktionærerne. Pointen er imidlertid, at aktionærerne stadig skal betale den alt for høje kapitalskat på op til 42 pct., hvis virksomheden udbetaler udbytte i stedet for at investere, ligesom der også betales skat af aktieavancer.

Takkebreve

Da Lauritzen i december skrev sine takkebreve til de 100 største selskabsskattebetalere, sagde han i Berlingske, at han ikke havde nogen planer om at ændre selskabsskatteprocenten, men han lod forstå, at selskabsskatten skal være konkurrencedygtig.

Det var før, at skatteministeren i ly af nytåret indgik en aftale med Socialdemokratiet og de Radikale om at vække den danske fondsmodel fra 20 års koma. Aftalen indebærer, at der igen indføres skattefrihed, når grundlæggeren af en virksomhed forærer livsværket væk til en fond.

Man kunne i det lys spørge skatteministeren, hvad der er galt med at have en vision for, hvad danske selskaber skal betale i selskabsskat i 2025.

Hvis skatteministeren vil have inspiration, så koster en nedsættelse af selskabsskatten med tre procentpoint til britisk niveau ifølge gængse regnemetoder statskassen ca. tre mia. kr., men løfter velstanden med ca. otte mia. kr. Man kan selvfølgelig også være mere ambitiøs.