Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi danskere er ved at udvikle os til et folk af halvgamle tryghedsnarkomaner. Politikerne ved det godt. Opskriften på vælgermæssig succes i Danmark er derfor enkel: Sats på penge og omsorg til seniorsegmentet og den skattefinansierede sundhedssektor. Fyld befolkningen med angst for alt, der føles ukendt eller udansk. Det hele skal kommunikeres i babysprog på de statsejede tv-kanaler og på de amerikanske reklameplatforme Facebook og Instagram.