Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

George Orwell havde forudset udviklingen i USA

Trump taler direkte til sine vælgeres følelser og bruger populismens virkemidler. De virker, fordi argumentationens og samtalens tid er forbi. Det skyldes den revolution inden for kommunikationsteknologien, som vi har oplevet i de seneste årtier.

»Med sin mistænkeliggørelse af Biden har Trump allerede opnået at eliminere sin pt farligste konkurrent, for uanset hvordan det forholder sig, er der nu kastet snavs på Biden, som vil hænge fast,« skriver Per Stig Møller. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kevin Lamarque

Under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 gav Donald Trump Hillary Clinton øgenavnet »crooked Hillary«. Under optakten til valgkampen i 2020 har han givet sin hidtil førende udfordrer, Joe Biden, øgenavnet »sleepy Joe«. Dengang fik Trump hjælp af, at russerne også ville svække Clinton. Nu har han åbenbart søgt hjælp i både Ukraine og Kina til at svække Biden, der ifølge Trump har udnyttet sin position som vicepræsident til at fremme sønnens økonomiske interesser i disse lande.

Hvis Trump har gjort dette, er det ifølge forfatningen embedsmisbrug. Det er Trump i givet fald fuldstændig klar over, men han ved, at han ikke vil blive straffet, thi, som han har sagt, kan han skyde en mand på Fifth Avenue i fuldt dagslys, uden at hans vælgere vil svigte ham. Og derfor vil hans republikanske medlemmer af Senatet forhindre, at Demokraterne får noget ud af at rejse en rigsretssag mod ham. Deres ønske om genvalg overtrumfer deres respekt for forfatningen.

Med sin mistænkeliggørelse af Biden har Trump allerede opnået at eliminere sin pt farligste konkurrent, for uanset hvordan det forholder sig, er der nu kastet snavs på Biden, som vil hænge fast.

Derimod vil Trump ryste rigsretsanklagen af sig med henvisning til, at den bare rejses af demokratiske tabere, der er styret af »den dybe stat«, som beskytter eliten mod ham. Denne kan ikke forlige sig med, at »folket« nu endelig har fået magten i kraft af præsident Donald Trump, der ifølge hans nylige tweet er i besiddelse af »en stor og mageløs visdom«. Han er et uskyldigt offer for en heksejagt, som han kalder den værste i USAs, ja, i hele verdens historie. Trump er således et offer for de andres ondskab. Hermed er amerikanerne delt op i de onde og de gode.

Trump taler direkte til sine vælgeres følelser og bruger populismens virkemidler. De virker, fordi vi, som Anna Libak skrev i sin Opinion 4. oktober, lever i et »følelsessamfund«. Argumentationens og samtalens tid er forbi. Det skyldes den revolution inden for kommunikationsteknologien, som vi har oplevet i de seneste årtier.

Enhver revolution i kommunikationsteknologien fremkalder en ny styreform. Da skriften blev opfundet, opstod centralstaten. Med den blev det muligt at udstede love for områder fjernt fra centret og sende ordrer og indberetninger over større afstande. Derfor kaldte den franske antropolog Claude Lévi-Strauss opfindelsen af skriften for »syndefaldet«.

Per Stig Møller Fold sammen
Læs mere
Foto: Kate Copeland.

Med indførelsen af bogtrykkerkunsten nåede Martin Luthers opgør med paven og den katolske kirke ud i vide kredse i kraft af billigere bøger med store oplag og ikke mindst af hundrede tusinder satiriske flyveblade, der opildnede følelserne hos det store, analfabetiske flertal.

Med opfindelsen af hurtigrotationspressen blev aviser så billige, at hele borgerskabet fik råd til at holde dem. Oplysninger og debatter var ikke længere forbeholdt de få, og vi fik det borgerlige demokrati.

I dag læser stadigt færre aviser, og stadigt flere får deres oplysning fra forskellige TV-kanalers rullende billeder eller de sociale mediers miniskærme. Mens skriften appellerer til den rationelle del af vores hjerne, appellerer fjernsynet direkte til vore følelser. Vi kan kun forstå det skrevne ved at sætte ordene sammen. Vi kan reflektere over dem og læse dem igen. Det kan vi ikke under en TV-avis. Hvis vi tænker over, hvad det er, der lige nu siges, mister vi koncentrationen om det efterfølgende, og kun indtryk bliver tilbage. Og indtrykket rammer følelsen.

Når vi så samtidig lader os informere af det begrænsede ordforråd i Twitter, som er Trumps foretrukne medie, har vi udskiftet dialogen, der udfordrer forstanden, med påstande, der oppisker stemninger.

Det var såmænd alt sammen forudset i George Orwells »1984«, hvori Big Brother sikrer sig folkets opbakning ved at oppiske hadet til modstanderne gennem propagandafilm, »hate-speach« og indførelsen af Nysprog. Dette sprog har ikke mange ord og forringer derfor mulighederne for at argumentere, nuancere og oplyse, hvilket jo netop er grundlaget for den demokratiske samtale. Formålet med Nysprog er nemlig, forklares det, »at indskrænke tankeområdet … Hvert år vil der være færre og færre ord, og bevidsthedsområdet vil blive stadigt mindre«.

Derfor medfører Nysprog, at partimedlemmerne »hverken vil eller kan tænke ret dybt over noget spørgsmål« og følgelig følger Big Brother blindt.

Og således afløser populismen i følelsessamfundet det liberale demokrati.