Gensyn med Guldkysten

Det er sandelig nye tider, at et stort set enigt folketing står bag en indsats i Guineabugten. Det er lykkeligt, at indenrigspolitiske slagsmål ikke har fået lov til at spænde ben for, at Danmark som noget helt selvfølgeligt stiller sig i spidsen, når den frie skibsfart skal forsvares mod pirater.

»Samtidig med, at Danmark sender en fregat til Guineabugten, indledes en diplomatisk offensiv for at få andre søfartsnationer til at deltage,« skriver Uffe Ellemann. Henning Bagger

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Når en dansk fregat til efteråret forlægges til Guineabugten for at jagte pirater, må det være mindst 170 år siden, et dansk krigsskib sidst opererede i de farvande. Indtil 1850 besad Danmark en række hvide forter langs »Guldkysten«, og den danske flåde sørgede for sikker kontakt hjemad.